LESSON 3263 Tue 4 Feb 2020
from
Dr B.R.Ambedkar thundered āMain Bharat Baudhmay karunga.ā (I will make India Buddhist)
All Aboriginal Awakened Societies Thunder ā Hum Prapanch Prabuddha Bharatmay karunge.ā (We will make world Prabuddha Prapanch)
THE
BUDDHA
AND
HIS DHAMMA
by Dr. B. R. Ambedkar
MahÄsatipaį¹į¹hÄna
Sutta - Deltagelse i bevidsthed - med bedst animeret Buddha-billede i
klassisk dansk-klassisk dansk, klassisk dansk
https://www.youtube.com/watch?v=NqD1-Xi1ioA
Mahasatipatthana Sutta
(9. Yogi
843 abonnenter
Chanting af MahÄsatipaį¹į¹hÄna Sutta,
Kategori
Nonprofits & Activism
Licens
Creative Commons Attribution-licens (genbrug tilladt)
Kilde videoer
Se attributter
MahÄsatipaį¹į¹hÄna Sutta - Deltagelse i bevidsthed āi, 29) Klassisk engelsk, romersk,
Denne sutta betragtes bredt som en grundlƦggende reference til meditationspraksis.
Introduktion
I. Observation af KÄya
A. Afsnit om ÄnÄpÄna
B. Afsnit om stillinger
C. Afsnit om sampajaƱƱa
D. Afsnit om frastĆødende virkning
E. Afsnit om elementerne
F. Sektion om de ni charnel-grunde
II. Observation af VedanÄ
III. Observation af Citta
IV. Observation af Dhammas
A. Afsnit om NÄ«varaį¹as
B. Sektion om Khandhas
C. Afsnit om sansesfƦrerne
D. Afsnit om Bojjhaį¹
gas
E. Afsnit om sandheden
E1. Udstilling af Dukkhasacca
E2. Udstilling af Samudayasacca
E3. Exposition af Nirodhasacca
E4. Udstilling af Maggasacca
Introduktion
SĆ„ledes har jeg hĆørt:
Ved en lejlighed blev BhagavÄ opholdt sig blandt Kurus ved
KammÄsadhamma, en markedsby for Kurus. Der henvendte han sig til
bhikkhus:
- Bhikkhus.ā Bhaddante svarede bhikkhus. BhagavÄ sagde:
- Dette, bhikkhus, er den sti, der fĆører til intet andet end renselse
af vƦsener, overvindelse af sorg og klageslag, forsvinden af
āādukkha-domanassa, opnĆ„elsen af āāden rigtige mĆ„de, realisering af
NibbÄna, det vil sige de fire satipaį¹į¹hÄnas.
Hvilke fire? Her bor
bhikkhus, en bhikkhu, der observerer kÄya i kÄya, ÄtÄpÄ« sampajÄno,
satimÄ, efter at have opgivet abhijjhÄ-domanassa mod verden. Han bor og
observerer vedanÄ i vedanÄ, ÄtÄpÄ« sampajÄno, satimÄ, efter at have
opgivet abhijjhÄ-domanassa mod verden. Han bor og observerer citta i
citta, ÄtÄpÄ« sampajÄno, satimÄ, efter at have opgivet abhijjhÄ-domanassa
mod verden. Han bor og observerer dhammaer i dhammaer, ÄtÄpÄ« sampajÄno,
satimÄ, efter at have opgivet abhijjhÄ-domanassa mod verden.
I. KÄyÄnupassanÄ
A. Afsnit om ÄnÄpÄna
Og hvordan, bhikkhus, bor en bhikkhu ved at observere kÄya i kÄya? Her,
bhikkhus, en bhikkhu, efter at have gƄet i skoven eller gƄet ved roden
af āāet trƦ eller gĆ„et til et tomt rum, sƦtter sig ved at folde benene
pĆ„ tvƦrs, sƦtte kÄya lodret og sƦtte sati parimukhaį¹. NĆ„r han er sĆ„ledes
sato, trƦkker han vejret ind, bliver den sato, han trƦkker ud.
Ć
ndedrƦttet lƦnge forstĆ„r han: ‘Jeg trƦkker vejret ind’; nĆ„r jeg trƦkker
ud, forstĆ„r han: ‘Jeg trƦkker vejret ud’; nĆ„r han trƦkker vejret,
forstĆ„r han: ‘Jeg trƦkker vejret’; nĆ„r jeg trƦkker ud, forstĆ„r han: ‘Jeg
trƦkker kort ud’; han trƦner sig selv: ‘fĆøler hele kÄya, jeg vil trƦkke
vejret ind’; han trƦner sig selv: ‘fĆøler hele kÄya, jeg vil trƦkke
vejret ud’; han trƦner sig selv: ‘beroliger kÄya-saį¹
khÄras, jeg vil
trƦkke vejret ind’; han trƦner sig selv: ‘beroliger kÄya-saį¹
khÄras, jeg
vil trƦkke vejret ud’.
Ligesom bhikkhus, en dygtig turner eller
en turner-lƦrling, der foretager en lang sving, forstĆ„r: ‘Jeg er ved at
gĆøre en lang sving’; ved at gĆøre en kort sving, forstĆ„r han: ‘Jeg er ved
at gĆøre en kort sving’; pĆ„ samme mĆ„de forstĆ„r bhikkhus, en bhikkhu, der
trƦkker vejret ind, og forstĆ„r: ‘Jeg trƦkker vejret ind’; nĆ„r jeg
trƦkker ud, forstĆ„r han: ‘Jeg trƦkker vejret ud’; nĆ„r han trƦkker
vejret, forstĆ„r han: ‘Jeg trƦkker vejret’; nĆ„r han trƦkker ud, forstĆ„r
han: ‘Jeg trƦkker kort ud’; han trƦner sig selv: ‘fĆøler hele kÄya, jeg
vil trƦkke vejret ind’; han trƦner sig selv: ‘fĆøler hele kÄya, jeg vil
trƦkke vejret ud’; han trƦner sig selv: ‘beroliger kÄya-saį¹
khÄras, jeg
vil trƦkke vejret ind’; han trƦner sig selv: ‘beroliger kÄya-saį¹
khÄras,
jeg vil trƦkke vejret ud’.
SĆ„ledes bor han og observerer kÄya i
kÄya internt, eller han bor og observerer kÄya i kÄya eksternt, eller
han bor og observerer kÄya i kÄya internt og eksternt; han bor
iagttagelse af samudaya af fƦnomener i kÄya, eller han dvƦler ved at
observere bortgang af fƦnomener i kÄya, eller han bor i at observere
samudaya og gĆ„ bort fra fƦnomener i kÄya; Ellers [indse:] “dette er
kÄya!” sati er til stede i ham, lige i det omfang, der kun er ƱÄį¹a og
ren paį¹issati, bor han lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til noget i
verden. SĆ„ledes bor bhikkhus, en bhikkhu, der observerer kÄya i kÄya.
B. Afsnit om stillinger
Desuden forstĆ„r bhikkhus, en bhikkhu, mens han gĆ„r, forstĆ„r: ‘Jeg gĆ„r’,
eller mens han stĆ„r, forstĆ„r han: ‘Jeg stĆ„r’, eller mens han sidder,
forstĆ„r han: ‘Jeg sidder’, eller mens han ligger, forstĆ„r han: ‘ Jeg
ligger nede. Ellers, uanset hvilken position hans kÄya er disponeret,
forstƄr han det i overensstemmelse hermed.
SĆ„ledes bor han og
observerer kÄya i kÄya internt, eller han bor og observerer kÄya i kÄya
eksternt, eller han bor og observerer kÄya i kÄya internt og eksternt;
han bor iagttagelse af samudaya af fƦnomener i kÄya, eller han bor
iagttagelse af bortgang af fƦnomener i kÄya, eller han bor i at
observere samudaya og bortgĆ„ af fƦnomener i kÄya; Ellers [indse:] “dette
er kÄya!” sati er til stede i ham, lige i det omfang, der kun er ƱÄį¹a
og ren paį¹issati, bor han lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til noget i
verden. SĆ„ledes bor bhikkhus, en bhikkhu, der observerer kÄya i kÄya.
C. Afsnit om sampajaƱƱa
Desuden handler bhikkhus, en bhikkhu, mens han nƦrmer sig og mens han
rejser, handler med sampajaƱƱa, mens han kigger fremad, mens han kigger
rundt, handler han med sampajaƱƱa, mens han bĆøjer sig, og mens han
strƦkker sig, handler han med sampajaƱƱa, mens han bƦrer kjortlerne og
den Ćøvre kappe og mens han bƦrer skĆ„len, handler han med sampajaƱƱa,
mens han spiser, mens han drikker, mens han tygger, mens han smager,
handler han med sampajaƱƱa, mens han tager sig af branchen og tisser,
handler han med sampajaƱƱa, mens han gƄr, mens han stƄr, mens han sidder
, mens han sover, mens han er vƄgen, mens han taler og mens han er
tavs, handler han med sampajaƱƱa.
SĆ„ledes bor han og observerer
kÄya i kÄya internt, eller han bor og observerer kÄya i kÄya eksternt,
eller han bor og observerer kÄya i kÄya internt og eksternt; han bor
iagttagelse af samudaya af fƦnomener i kÄya, eller han dvƦler ved at
observere bortgang af fƦnomener i kÄya, eller han bor i at observere
samudaya og gĆ„ bort fra fƦnomener i kÄya; Ellers [indse:] “dette er
kÄya!” sati er til stede i ham, lige i det omfang, der kun er ƱÄį¹a og
ren paį¹issati, bor han lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til noget i
verden. SĆ„ledes bhikkhus, en bhikkhu bor og observerer kÄya i kÄya.
D. Afsnit om frastĆødende virkning
Endvidere betragter bhikkhus, en bhikkhu, netop denne krop, fra
fodsƄlerne op og fra hƄret pƄ hovedet ned, der er afgrƦnset af dens hud
og fuld af forskellige former for urenheder: “I denne kÄya er der hĆ„rene
i hovedet, hĆ„r i kroppen, negle, tƦnder, hud, kĆød, sener, knogler,
knoglemarv, nyrer, hjerte, lever, pleura, milt, lunger, tarme,
mesenteri, mave med dets indhold, fƦces, galle, slim , pus, blod, sved,
fedt, tĆ„rer, fedt, spyt, nƦseslim, synovialvƦske og urin. “
Ligesom der, bhikkhus, var der en pose med to Ć„bninger og fyldt med
forskellige slags korn, sĆ„som bakkehvalse, uer, mungbĆønner, ko-Ʀrter,
sesamfrĆø og afskallet ris. En mand med et godt syn, som havde lĆøsnet
det, ville overveje [dets indhold]: “Dette er bakkehval, dette er
uafskallet, det er mungbĆønner, det er ko-Ʀrter, det er sesamfrĆø, og
dette er afskallet ris;” pĆ„ samme mĆ„de betragter bhikkhus, en bhikkhu
netop denne krop, fra fodsƄlerne op og fra hƄret pƄ hovedet ned, som er
afgrƦnset af dens hud og fuld af forskellige slags urenheder: “I denne
kÄya, der er hovedhĆ„rene, kroppens hĆ„r, negle, tƦnder, hud, kĆød, sener,
knogler, knoglemarv, nyrer, hjerte, lever, pleura, milt, lunger, tarme,
mesenteri, mave med dens indhold, fƦces, galde, slim, pus, blod, sved,
fedt, tĆ„rer, fedt, spyt, nƦseslim, synovialvƦske og urin. “
SĆ„ledes bor han og observerer kÄya i kÄya internt, eller han bor og
observerer kÄya i kÄya eksternt, eller han bor og observerer kÄya i kÄya
internt og eksternt; han bor iagttagelse af samudaya af fƦnomener i
kÄya, eller han dvƦler ved at observere bortgang af fƦnomener i kÄya,
eller han bor i at observere samudaya og gĆ„ bort fra fƦnomener i kÄya;
Ellers [indse:] “dette er kÄya!” sati er til stede i ham, lige i det
omfang, der kun er ƱÄį¹a og ren paį¹issati, bor han lĆøsrevet og klƦber sig
ikke fast til noget i verden. SĆ„ledes bor bhikkhus, en bhikkhu, der
observerer kÄya i kÄya.
E. Afsnit om elementerne
Endvidere reflekterer bhikkhus, en bhikkhu over netop denne kÄya, uanset
hvor den er placeret, er den dog disponeret som bestƄende af elementer:
“I denne kÄya er der jordelementet, vandelementet, brandelementet og
luftelementet.”
Ligesom bhikkhus, en dygtig slagter eller en
slagterlƦrling, der havde drƦbt en ko, sad ved en skillevej og skar den i
stykker; pƄ samme mƄde, bhikkhus, en bhikkhu reflekterer over netop
denne kÄya, uanset hvor den er placeret, dog er den bortskaffet: “I
denne kÄya er der jordelementet, vandelementet, brandelementet og
luftelementet.”
SĆ„ledes bor han og observerer kÄya i kÄya
internt, eller han bor og observerer kÄya i kÄya eksternt, eller han bor
og observerer kÄya i kÄya internt og eksternt; han bor iagttagelse af
samudaya af fƦnomener i kÄya, eller han dvƦler ved at observere bortgang
af fƦnomener i kÄya, eller han bor i at observere samudaya og gĆ„ bort
fra fƦnomener i kÄya; Ellers [indse:] “dette er kÄya!” sati er til stede
i ham, lige i det omfang, der kun er ƱÄį¹a og ren paį¹issati, bor han
lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til noget i verden. SĆ„ledes bor
bhikkhus, en bhikkhu, der observerer kÄya i kÄya.
F. Sektion om de ni charnel-grunde
(1)
Endvidere bhikkhus, en bhikkhu, ligesom hvis han sĆ„ et dĆødt legeme,
kastet i en charnelgrund, en dag dĆød eller to dage dĆød eller tre dage
dĆød, hƦvet, blĆ„lig og festende, anser han for denne meget kÄya: ” Denne
kÄya er ogsĆ„ af en sĆ„dan karakter, den vil blive sĆ„dan og er ikke fri
for en sĆ„dan tilstand. “
SĆ„ledes bor han og observerer kÄya i
kÄya internt, eller han bor og observerer kÄya i kÄya eksternt, eller
han bor og observerer kÄya i kÄya internt og eksternt; han bor
iagttagelse af samudaya af fƦnomener i kÄya, eller han dvƦler ved at
observere bortgang af fƦnomener i kÄya, eller han bor i at observere
samudaya og gĆ„ bort fra fƦnomener i kÄya; Ellers [indse:] “dette er
kÄya!” sati er til stede i ham, lige i det omfang, der kun er ƱÄį¹a og
ren paį¹issati, bor han lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til noget i
verden. SĆ„ledes bor bhikkhus, en bhikkhu, der observerer kÄya i kÄya.
(2)
Desuden bhikkhus, en bhikkhu, ligesom han sĆ„ et dĆødt legeme, kastet i
en karnell, blev spist af krager, bliver spist af hĆøge, bliver spist af
gribbe, bliver spist af hegre, bliver spist af hunde, bliver spist af
tigre, spist af pantere, bliver spist af forskellige slags vƦsener, han
betragter dette som meget kÄya: “Denne kÄya er ogsĆ„ af en sĆ„dan art, den
vil blive sĆ„dan og er ikke fri for en sĆ„dan tilstand. “
SĆ„ledes
bor han og observerer kÄya i kÄya internt, eller han bor og observerer
kÄya i kÄya eksternt, eller han bor og observerer kÄya i kÄya internt og
eksternt; han bor iagttagelse af samudaya af fƦnomener i kÄya, eller
han dvƦler ved at observere bortgang af fƦnomener i kÄya, eller han bor i
at observere samudaya og gĆ„ bort fra fƦnomener i kÄya; Ellers [indse:]
“dette er kÄya!” sati er til stede i ham, lige i det omfang, der kun er
ƱÄį¹a og ren paį¹issati, bor han lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til
noget i verden. SĆ„ledes bor bhikkhus, en bhikkhu, der observerer kÄya i
kÄya.
(3)
Yderligere, bhikkhus, en bhikkhu, ligesom hvis han
sĆ„ et dĆødt legeme, kastet i en charnelgrund, et skelet med kĆød og blod,
holdt sammen af āāsener, betragter han denne meget kÄya: “Denne kÄya er
ogsƄ af sƄdan en naturen, den vil blive sƄdan og er ikke fri for en
sĆ„dan tilstand. “
SĆ„ledes bor han og observerer kÄya i kÄya
internt, eller han bor og observerer kÄya i kÄya eksternt, eller han bor
og observerer kÄya i kÄya internt og eksternt; han bor iagttagelse af
samudaya af fƦnomener i kÄya, eller han dvƦler ved at observere bortgang
af fƦnomener i kÄya, eller han bor i at observere samudaya og gĆ„ bort
fra fƦnomener i kÄya; Ellers [indse:] “dette er kÄya!” sati er til stede
i ham, lige i det omfang, der kun er ƱÄį¹a og ren paį¹issati, bor han
lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til noget i verden. SĆ„ledes bor
bhikkhus, en bhikkhu, der observerer kÄya i kÄya.
(4)
Yderligere, bhikkhus, en bhikkhu, ligesom hvis han sĆ„ et dĆødt legeme,
kastet i en charnelgrund, et skelet uden kĆød og smurt med blod, holdt
sammen af āāsener, anser han for denne meget kÄya: “Denne kÄya er ogsĆ„
af en sƄdan karakter, den vil blive sƄdan og er ikke fri for en sƄdan
tilstand. “
SĆ„ledes bor han og observerer kÄya i kÄya internt,
eller han bor og observerer kÄya i kÄya eksternt, eller han bor og
observerer kÄya i kÄya internt og eksternt; han bor iagttagelse af
samudaya af fƦnomener i kÄya, eller han dvƦler ved at observere bortgang
af fƦnomener i kÄya, eller han bor i at observere samudaya og gĆ„ bort
fra fƦnomener i kÄya; Ellers [indse:] “dette er kÄya!” sati er til stede
i ham, lige i det omfang, der kun er ƱÄį¹a og ren paį¹issati, bor han
lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til noget i verden. SĆ„ledes bor
bhikkhus, en bhikkhu, der observerer kÄya i kÄya.
(5)
Yderligere, bhikkhus, en bhikkhu, ligesom hvis han sĆ„ et dĆødt legeme,
kastet i en charnelgrund, et skelet uden kĆød eller blod, holdt sammen af
āāsener, betragter han denne meget kÄya: “Denne kÄya er ogsĆ„ af sĆ„dan
en naturen, den vil blive sĆ„dan og er ikke fri for en sĆ„dan tilstand. “
SĆ„ledes bor han og observerer kÄya i kÄya internt, eller han bor og
observerer kÄya i kÄya eksternt, eller han bor og observerer kÄya i kÄya
internt og eksternt; han bor iagttagelse af samudaya af fƦnomener i
kÄya, eller han dvƦler ved at observere bortgang af fƦnomener i kÄya,
eller han bor i at observere samudaya og gĆ„ bort fra fƦnomener i kÄya;
Ellers [indse:] “dette er kÄya!” sati er til stede i ham, lige i det
omfang, der kun er ƱÄį¹a og ren paį¹issati, bor han lĆøsrevet og klƦber sig
ikke fast til noget i verden. SĆ„ledes bor bhikkhus, en bhikkhu, der
observerer kÄya i kÄya.
(6)
Endvidere kastede bhikkhus, en
bhikkhu, ligesom han sĆ„ et dĆødt legeme, kastet ned i en skrĆ„ningsjord,
frakoblede knogler spredt her og der, her en hƄndben, der en fodben, her
en ankelben, der et skinneben , her et lƄrben, der en hofteben, her et
ribben, der en rygben, her en rygmarv, der en halsben, her en kƦbe
knogle, der en tand knogle, eller der kraniet, han betragter dette meget
kÄya : “Denne kÄya er ogsĆ„ af en sĆ„dan karakter, den vil blive sĆ„dan og
er ikke fri for en sĆ„dan tilstand.”
SĆ„ledes bor han og
observerer kÄya i kÄya internt, eller han bor og observerer kÄya i kÄya
eksternt, eller han bor og observerer kÄya i kÄya internt og eksternt;
han bor iagttagelse af samudaya af fƦnomener i kÄya, eller han dvƦler
ved at observere bortgang af fƦnomener i kÄya, eller han bor i at
observere samudaya og gĆ„ bort fra fƦnomener i kÄya; Ellers [indse:]
“dette er kÄya!” sati er til stede i ham, lige i det omfang, der kun er
ƱÄį¹a og ren paį¹issati, bor han lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til
noget i verden. SĆ„ledes bor bhikkhus, en bhikkhu, der observerer kÄya i
kÄya.
(7)
Endvidere bhikkhus, en bhikkhu, ligesom hvis han sƄ
et dĆødt legeme, kastet i en charnelgrund, knoglerne hvide som en
muslingeskal, han betragter denne meget kÄya: “Denne kÄya er ogsĆ„ af en
sƄdan karakter, det gƄr at blive sƄdan, og er ikke fri for en sƄdan
betingelse. “
SĆ„ledes bor han og observerer kÄya i kÄya internt,
eller han bor og observerer kÄya i kÄya eksternt, eller han bor og
observerer kÄya i kÄya internt og eksternt; han bor iagttagelse af
samudaya af fƦnomener i kÄya, eller han dvƦler ved at observere bortgang
af fƦnomener i kÄya, eller han bor i at observere samudaya og gĆ„ bort
fra fƦnomener i kÄya; Ellers [indse:] “dette er kÄya!” sati er til stede
i ham, lige i det omfang, der kun er ƱÄį¹a og ren paį¹issati, bor han
lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til noget i verden. SĆ„ledes bor
bhikkhus, en bhikkhu, der observerer kÄya i kÄya.
(8)
Endvidere betragter bhikkhus, en bhikkhu, ligesom han sĆ„ et dĆødt legeme,
kastet ned i en charnelgrund, hobet op knogler over et Ć„r gammelt, han
betragter denne meget kÄya: “Denne kÄya er ogsĆ„ af en sĆ„dan karakter,
det er vil blive sĆ„dan, og er ikke fri for en sĆ„dan betingelse. “
SĆ„ledes bor han og observerer kÄya i kÄya internt, eller han bor og
observerer kÄya i kÄya eksternt, eller han bor og observerer kÄya i kÄya
internt og eksternt; han bor iagttagelse af samudaya af fƦnomener i
kÄya, eller han dvƦler ved at observere bortgang af fƦnomener i kÄya,
eller han bor i at observere samudaya og gĆ„ bort fra fƦnomener i kÄya;
Ellers [indse:] “dette er kÄya!” sati er til stede i ham, lige i det
omfang, der kun er ƱÄį¹a og ren paį¹issati, bor han lĆøsrevet og klƦber sig
ikke fast til noget i verden. SĆ„ledes bor bhikkhus, en bhikkhu, der
observerer kÄya i kÄya.
(9
Yderligere, bhikkhus, en bhikkhu,
ligesom hvis han sĆ„ et dĆødt legeme, kastet i en charnelgrund, rĆ„dne
knogler reduceret til pulver, anser han for denne meget kÄya: “Denne
kÄya er ogsĆ„ af en sĆ„dan karakter, det vil bliver sĆ„dan her og er ikke
fri for en sĆ„dan tilstand. “
SĆ„ledes bor han og observerer kÄya i
kÄya internt, eller han bor og observerer kÄya i kÄya eksternt, eller
han bor og observerer kÄya i kÄya internt og eksternt; han bor
iagttagelse af samudaya af fƦnomener i kÄya, eller han dvƦler ved at
observere bortgang af fƦnomener i kÄya, eller han bor i at observere
samudaya og gĆ„ bort fra fƦnomener i kÄya; Ellers [indse:] “dette er
kÄya!” sati er til stede i ham, lige i det omfang, der kun er ƱÄį¹a og
ren paį¹issati, bor han lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til noget i
verden. SĆ„ledes bor bhikkhus, en bhikkhu, der observerer kÄya i kÄya.
II. Observation af VedanÄ
Og desuden, bhikkhus, hvordan bor en bhikkhu ved at observere vedanÄ i vedanÄ?
Her understregede bhikkhus, en bhikkhu, der oplever en sukha vedanÄ:
“Jeg oplever en sukha vedanÄ”; oplever en dukkha vedanÄ, understregede:
“Jeg oplever en dukkha vedanÄ”; oplever en adukkham-asukhÄ vedanÄ,
understreger: “Jeg oplever en adukkham-asukhÄ vedanÄ”; oplever en sukha
vedanÄ sÄmisa, understreger: “Jeg oplever en sukha vedanÄ sÄmisa”;
oplever en sukha vedanÄ nirÄmisa, understreger: “Jeg oplever en sukha
vedanÄ nirÄmisa”; oplever en dukkha vedanÄ sÄmisa, understregede: “Jeg
oplever en dukkha vedanÄ sÄmisa”; oplever en dukkha vedanÄ nirÄmisa,
understregede: “Jeg oplever en dukkha vedanÄ nirÄmisa”; oplever en
adukkham-asukhÄ vedanÄ sÄmisa, understĆøtter: “Jeg oplever en
adukkham-asukhÄ vedanÄ sÄmisa”; oplever en adukkham-asukhÄ vedanÄ
nirÄmisa, understreger: “Jeg oplever en adukkham-asukhÄ vedanÄ
nirÄmisa”.
SĆ„ledes bor han og observerer vedanÄ i vedanÄ internt,
eller han bor iagttagende vedanÄ i vedanÄ eksternt, eller han bor
iagttagende vedanÄ i vedanÄ internt og eksternt; han bor iagttagelse af
samudaya af fƦnomener i vedanÄ, eller han bor iagttagelse af bortgang af
fƦnomener i vedanÄ, eller han bor i at observere samudaya og gĆ„ bort
fra fƦnomener i vedanÄ; Ellers [indse:] “dette er vedanÄ!” sati er til
stede i ham, lige i det omfang, der kun er ƱÄį¹a og ren paį¹issati, bor
han lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til noget i verden. SĆ„ledes bor
bhikkhus, en bhikkhu, der observerer vedanÄ i vedanÄ.
III. Observation af Citta
Og desuden, bhikkhus, hvordan bor en bhikkhu i at observere citta i citta?
Her, bhikkhus, forstĆ„r en bhikkhu citta med rÄga som “citta med rÄga”,
eller han forstĆ„r citta uden rÄga som “citta uden rÄga”, eller han
forstĆ„r citta med dosa som “citta med dosa”, eller han forstĆ„r citta
uden dosa som “citta uden dosa”, eller han forstĆ„r citta med moha som
“citta med moha”, eller han forstĆ„r citta uden moha som “citta uden
moha”, eller han forstĆ„r en samlet citta som “en samlet citta”, eller
han forstĆ„r en spredt citta som “en spredt citta”, eller han forstĆ„r en
udvidet citta som “en udvidet citta”, eller han forstĆ„r en
ikke-ekspanderet citta som “en ikke-ekspanderet citta”, eller han
forstĆ„r en overgĆ„elig citta som “en overgĆ„elig citta”, eller han forstĆ„r
en uovertruffen citta som “en uovertruffen citta”, eller han forstĆ„r en
afviklet citta som “en afviklet citta”, eller han forstĆ„r en uudviklet
citta som “en uudviklet citta”, eller han forstĆ„r en befriet citta som
“en befriet citta”, eller han forstĆ„r en uliberet citta som “en uliberet
citta”.
SĆ„ledes bor han og observerer citta i citta internt,
eller han bor og observerer citta i citta eksternt, eller han bor og
observerer citta i citta internt og eksternt; han bor iagttagelse af
samudaya af fƦnomener i citta, eller han bor og observerer bortgang af
fƦnomener i citta, eller han bor iagttagelse af samudaya og bortgang af
fƦnomener i citta; Ellers [indse:] “dette er citta!” sati er til stede i
ham, lige i det omfang, der kun er ƱÄį¹a og ren paį¹issati, bor han
lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til noget i verden. SĆ„ledes bhikkhus,
en bhikkhu bor og observerer citta i citta.
IV. Observation af Dhammas
A. Afsnit om NÄ«varaį¹as
Og desuden, bhikkhus, hvordan bor en bhikkhu i at observere dhammas i
dhammas? Her, bhikkhus, bor en bhikkhu og observerer dhammas i dhammas
med henvisning til de fem nÄ«varaį¹as. Og desuden, bhikkhus, hvordan bor
en bhikkhu i at observere dhammas i dhammas med henvisning til de fem
nÄ«varaį¹as?
Her forstĆ„r bhikkhus, en bhikkhu, der er kÄmacchanda
til stede inden i, “der er kÄmacchanda inden i mig”; der ikke er
kÄmacchanda til stede inden i, forstĆ„r han: “der er ingen kÄmacchanda
inden i mig”; han forstĆ„r, hvordan den uopstĆ„ede kÄmacchanda kommer til
at opstĆ„; han forstĆ„r, hvordan den opstĆ„ede kÄmacchanda forlades; og han
forstĆ„r, hvordan den forladte kÄmacchanda ikke kommer til at opstĆ„ i
fremtiden.
Her forstĆ„r bhikkhus, en bhikkhu, der er byÄpÄda til
stede indeni, “der er byÄpÄda inden i mig”; der ikke er byÄpÄda til
stede inden i, forstĆ„r han: “der er ingen byÄpÄda inden i mig”; han
forstĆ„r, hvordan den uopstĆ„ede byÄpÄda kommer til at opstĆ„; han forstĆ„r,
hvordan den opstĆ„ede byÄpÄda opgives; og han forstĆ„r, hvordan den
forladte byÄpÄda ikke kommer til at opstĆ„ i fremtiden.
Her
forstĆ„r bhikkhus, en bhikkhu, der er thÄ«namiddhÄ til stede inden i, “der
er thÄ«namiddhÄ i mig”; der ikke er thÄ«namiddhÄ til stede indeni,
forstĆ„r han: “der er ingen thÄ«namiddhÄ i mig”; han forstĆ„r, hvordan den
uopstĆ„ede thÄ«namiddhÄ kommer til at opstĆ„; han forstĆ„r, hvordan den
opstĆ„ede thnamnamhÄ forlades; og han forstĆ„r, hvordan den forladte
thÄ«namiddhÄ ikke kommer til at opstĆ„ i fremtiden.
Her forstƄr
bhikkhus, en bhikkhu, der er uddhacca-kukkucca til stede inden i, “der
er uddhacca-kukkucca inden i mig”; der ikke er uddhacca-kukkucca til
stede inden i, forstĆ„r han: “der er ingen uddhacca-kukkucca inden i
mig”; han forstĆ„r, hvordan den uarisenede uddhacca-kukkucca kommer til
at opstƄ; han forstƄr, hvordan den opstƄede uddhacca-kukkucca opgives;
og han forstƄr, hvordan den forladte uddhacca-kukkucca ikke kommer til
at opstƄ i fremtiden.
Her forstƄr bhikkhus, en bhikkhu, der er
vicikicchÄ til stede i,: “der er vicikicchÄ inden i mig”; der ikke er
vicikicchÄ til stede inden i, forstĆ„r han: “der er ingen vicikicchÄ i
mig”; han forstĆ„r, hvordan den uberegnede vicikicchÄ kommer til at
opstĆ„; han forstĆ„r, hvordan den opstĆ„ede vicikicchÄ opgives; og han
forstĆ„r, hvordan den forladte vicikicchÄ ikke kommer til at opstĆ„ i
fremtiden.
SĆ„ledes bor han og observerer dhammas i dhammas
internt, eller han bor og observerer dhammas i dhammas eksternt, eller
han bor i at observere dhammas i dhammas internt og eksternt; han bor
iagttagelse af samudaya af fƦnomener i dhammas, eller han bor og
observerer bortgang af fƦnomener i dhammas, eller han bor i at observere
samudaya og gĆ„ bort fra fƦnomener i dhammas; Ellers [indse:] “dette er
dhammas!” sati er til stede i ham, lige i det omfang, der kun er ƱÄį¹a og
ren paį¹issati, bor han lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til noget i
verden. SĆ„ledes bor bhikkhus, en bhikkhu, der observerer dhammas i
dhammas, med henvisning til de fem nÄ«varaį¹as.
B. Sektion om Khandhas
Og desuden bhikkhus, der bor en bhikkhu, der observerer dhammas i
dhammas med henvisning til de fem khandhas. Og desuden, bhikkhus,
hvordan bor en bhikkhu i at observere dhammas i dhammas med henvisning
til de fem khandhas?
Her bhikkhus, en bhikkhu [skelner]: “sĆ„dan
er rÅ«pa, sĆ„dan er sampaaya af rÅ«pa, sĆ„dan er bortgang af rÅ«pa; sĆ„dan er
vedanÄ, sĆ„dan er samudaya af vedanÄ, sĆ„dan er bortgangen fra vedanÄ;
sĆ„dan er saƱƱÄ, sĆ„dan er samudaya af saƱƱÄ, sĆ„dan er bortgang af saƱƱÄ;
sĆ„dan er saį¹
khÄra, sĆ„dan er samudaya af saį¹
khÄra, sĆ„dan er bortgang af
saį¹
khÄra; sĆ„dan er viƱƱÄį¹a, sĆ„dan er samudaya fra saƱkÄra, sĆ„dan er
bortgangen af āāviƱƱÄį¹a “.
SĆ„ledes bor han og observerer dhammas i
dhammas internt, eller han bor og observerer dhammas i dhammas
eksternt, eller han bor i at observere dhammas i dhammas internt og
eksternt; han bor iagttagelse af samudaya af fƦnomener i dhammas, eller
han bor og observerer bortgang af fƦnomener i dhammas, eller han bor i
at observere samudaya og gƄ bort fra fƦnomener i dhammas; Ellers
[indse:] “dette er dhammas!” sati er til stede i ham, lige i det omfang,
der kun er ƱÄį¹a og ren paį¹issati, bor han lĆøsrevet og klƦber sig ikke
fast til noget i verden. SĆ„ledes bor bhikkhus, en bhikkhu, der
observerer dhammas i dhammas, med henvisning til de fem khandhas.
C. Afsnit om sansesfƦrerne
Og desuden bhikkhus, der bor en bhikkhu, der observerer dhammas i
dhammas med henvisning til de seks interne og eksterne Äyatanas. Og
desuden, bhikkhus, hvordan bor en bhikkhu i at observere dhammas i
dhammas med henvisning til de seks interne og eksterne yatanas?
Her, bhikkhus, en bhikkhu forstĆ„r cakkhu, han forstĆ„r rÅ«pa, han forstĆ„r
saį¹yojana, der opstĆ„r pĆ„ grund af disse to, han forstĆ„r, hvordan den
uopstĆ„ede saį¹yojana kommer til at opstĆ„, han forstĆ„r, hvordan den
opstĆ„ede saį¹yojana er forladt, og han forstĆ„r, hvordan den forladte
saį¹yojana opstĆ„r ikke i fremtiden.
Han forstƄr sota, han forstƄr
sadda, han forstĆ„r saį¹yojana, der opstĆ„r pĆ„ grund af disse to, han
forstĆ„r, hvordan den uopstĆ„ede saį¹yojana kommer til at opstĆ„, han
forstĆ„r, hvordan den opstĆ„ede saį¹yojana opgives, og han forstĆ„r, hvordan
den forladte saį¹yojana ikke kommer til at opstĆ„ i fremtiden.
Han
forstĆ„r ghana, han forstĆ„r ganda, han forstĆ„r saį¹yojana, der opstĆ„r pĆ„
grund af disse to, han forstĆ„r, hvordan den uopstĆ„ede saį¹yojana kommer
til at opstĆ„, han forstĆ„r, hvordan den opstĆ„ede saį¹yojana opgives, og
han forstĆ„r, hvordan den forladte saį¹yojana ikke kommer til at opstĆ„ i
fremtiden.
Han forstƄr jivha, han forstƄr rasa, han forstƄr
saį¹yojana, der opstĆ„r pĆ„ grund af disse to, han forstĆ„r, hvordan den
uopstĆ„ede saį¹yojana kommer til at opstĆ„, han forstĆ„r, hvordan den
opstĆ„ede saį¹yojana opgives, og han forstĆ„r, hvordan den forladte sa
abandonedyojana ikke kommer til at opstƄ i fremtiden.
Han forstƄr
kÄya, han forstĆ„r phoį¹į¹habba, han forstĆ„r saį¹yojana, der opstĆ„r pĆ„
grund af disse to, han forstĆ„r, hvordan den uberĆørte saį¹yojana opstĆ„r,
han forstĆ„r, hvordan den opstĆ„ede saį¹yojana er forladt, og han forstĆ„r,
hvordan den forladte saį¹yojana ikke kommer til at opstĆ„ i fremtiden.
Han forstĆ„r mana, han forstĆ„r dhammas, han forstĆ„r saį¹yojana, der
opstƄr pƄ grund af disse to, han forstƄr, hvordan den uopstƄede
saį¹yojana kommer til at opstĆ„, han forstĆ„r, hvordan den opstĆ„ede
saį¹yojana opgives, og han forstĆ„r, hvordan den forladte saį¹yojana ikke
kommer til at opstƄ i fremtiden.
SĆ„ledes bor han og observerer
dhammas i dhammas internt, eller han bor og observerer dhammas i dhammas
eksternt, eller han bor i at observere dhammas i dhammas internt og
eksternt; han bor iagttagelse af samudaya af fƦnomener i dhammas, eller
han bor og observerer bortgang af fƦnomener i dhammas, eller han bor i
at observere samudaya og gƄ bort fra fƦnomener i dhammas; Ellers
[indse:] “dette er dhammas!” sati er til stede i ham, lige i det omfang,
der kun er ƱÄį¹a og ren paį¹issati, bor han lĆøsrevet og klƦber sig ikke
fast til noget i verden. SĆ„ledes bor bhikkhus, en bhikkhu, der
observerer dhammas i dhammas, med henvisning til de seks interne og
eksterne Äyatanas.
D. Afsnit om Bojjhaį¹ gas
Og desuden
bhikkhus, der bor en bhikkhu, der observerer dhammas i dhammas med
henvisning til de syv bojjhaį¹
gas. Og desuden bhikkhus, hvordan bor en
bhikkhu i at observere dhammas i dhammas med henvisning til de syv
bojjhaį¹
gas?
Her forstƄr bhikkhus, en bhikkhu, der er sati
sambojjhaį¹
ga til stede inden i, “der er sati sambojjhaį¹
ga inden i mig”;
der ikke er sati sambojjhaį¹
ga til stede inden i, forstĆ„r han: “der er
ingen sati sambojjhaį¹
ga inden i mig”; han forstĆ„r, hvordan den uopstĆ„ede
sati sambojjhaį¹
ga kommer til at opstƄ; han forstƄr, hvordan den
opstĆ„ede sati sambojjhaį¹
ga udvikles til perfektion.
Da der er
dhammavicaya sambojjhaį¹
ga til stede inden i, forstĆ„r han: “der er
dhammavicaya sambojjhaį¹
ga inden i mig”; der ikke at vƦre dhammavicaya
sambojjhaį¹
ga til stede inden i, forstĆ„r han: “der er ingen dhammavicaya
sambojjhaį¹
ga inden i mig”; han forstĆ„r, hvordan den uopstĆ„ede
dhammavicaya sambojjhaį¹
ga kommer til at opstƄ; han forstƄr, hvordan den
opstĆ„ede dhammavicaya sambojjhaį¹
ga udvikles til perfektion.
Da
vÄ«riya sambojjhaį¹
ga er til stede inden i, forstĆ„r han: “der er vÄ«riya
sambojjhaį¹
ga inden i mig”; der ikke er vÄ«riya sambojjhaį¹
ga til stede
inden i, forstĆ„r han: “der er ingen vÄ«riya sambojjhaį¹
ga inden i mig”;
han forstĆ„r, hvordan den uarisen vÄ«riya sambojjhaį¹
ga kommer til at
opstĆ„; han forstĆ„r, hvordan den opstĆ„ede vÄ«riya sambojjhaį¹
ga udvikles
til perfektion.
Da der er pÄ«ti sambojjhaį¹
ga til stede inden i,
forstĆ„r han: “der er pÄ«ti sambojjhaį¹
ga inden i mig”; der ikke er pÄ«ti
sambojjhaį¹
ga til stede inden i, forstĆ„r han: “der er ingen pÄ«ti
sambojjhaį¹
ga inden i mig”; han forstĆ„r, hvordan den uopstĆ„ede pÄ«ti
sambojjhaį¹
ga kommer til at opstƄ; han forstƄr, hvordan den opstƄede pīti
sambojjhaį¹
ga udvikles til perfektion.
Da der er passaddhi
sambojjhaį¹
ga til stede inden i, forstĆ„r han: “der er passaddhi
sambojjhaį¹
ga inden i mig”; der ikke er passaddhi sambojjhaį¹
ga til stede
inden i, forstĆ„r han: “der er ingen passaddhi sambojjhaį¹
ga inden i mig”;
han forstĆ„r, hvordan den uopstĆ„ede passaddhi sambojjhaį¹
ga kommer til at
opstĆ„; han forstĆ„r, hvordan den opstĆ„ede passaddhi sambojjhaį¹
ga
udvikles til perfektion.
Da der er samÄdhi sambojjhaį¹
ga til stede
inden i, forstĆ„r han: “der er samÄdhi sambojjhaį¹
ga inden i mig”; der
ikke er samÄdhi sambojjhaį¹
ga til stede inden i, forstĆ„r han: “der er
ingen samÄdhi sambojjhaį¹
ga inden i mig”; han forstĆ„r, hvordan den
uopstĆ„ede samÄdhi sambojjhaį¹
ga kommer til at opstƄ; han forstƄr, hvordan
den opstĆ„ede samÄdhi sambojjhaį¹
ga udvikles til perfektion.
Da
der er upekkhÄ sambojjhaį¹
ga til stede inden i, forstĆ„r han: “der er
upekkhÄ sambojjhaį¹
ga inden i mig”; der ikke er upekkhÄ sambojjhaį¹
ga til
stede inden i, forstĆ„r han: “der er ingen upekkhÄ sambojjhaį¹
ga inden i
mig”; han forstĆ„r, hvordan den uopstĆ„ede upekkhÄ sambojjhaį¹
ga kommer til
at opstĆ„; han forstĆ„r, hvordan den opstĆ„ede upekkhÄ sambojjhaį¹
ga
udvikles til perfektion.
SĆ„ledes bor han og observerer dhammas i
dhammas internt, eller han bor og observerer dhammas i dhammas eksternt,
eller han bor i at observere dhammas i dhammas internt og eksternt; han
bor iagttagelse af samudaya af fƦnomener i dhammas, eller han bor og
observerer bortgang af fƦnomener i dhammas, eller han bor i at observere
samudaya og gĆ„ bort fra fƦnomener i dhammas; Ellers [indse:] “dette er
dhammas!” sati er til stede i ham, lige i det omfang, der kun er ƱÄį¹a og
ren paį¹issati, bor han lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til noget i
verden. SĆ„ledes bor bhikkhus, en bhikkhu, der observerer dhammas i
dhammas, med henvisning til de syv bojjhaį¹
gas.
E. Afsnit om sandheden
Og desuden bhikkhus, der bor en bhikkhu, der observerer dhammas i
dhammas med henvisning til de fire Ariasakkaer. Og desuden, bhikkhus,
hvordan bor en bhikkhu i at observere dhammas i dhammas med henvisning
til de fire ariya-saccas?
E1. Udstilling af Dukkhasacca
Og
hvad, bhikkhus, er dukkha ariyasacca? JÄti er dukkha, aldring er dukkha
(sygdom er dukkha) maraį¹a er dukkha, sorg, klageslag, dukkha, domanassa
og nĆød er dukkha, tilknytning til hvad man ikke kan lide er dukkha,
dissociation fra hvad man kan lide er dukkha, ikke at fƄ hvad man vil er
dukkha; kort sagt, de fem upÄdÄna Ā· k Ā· khandhas er dukkha.
Og
hvad, bhikkhus, er jati? For de forskellige vƦsener i de forskellige
klasser af vƦsener, jÄti, fĆødslen, nedstigningen [ind i livmoderen], den
opstĆ„ende [i verden], udseendet, tilsyneladelsen af āākhandhas,
erhvervelsen af āāÄyatanas. Dette, bhikkhus, kaldes jÄti.
Og
hvad, bhikkhus, er jarÄ? For de forskellige vƦsner i forskellige klasser
af vƦsener, jarÄ, at vƦre forfaldne, at have brudt [tƦnder], at have
grĆ„t hĆ„r, at vƦre krĆøllet, forringelse af vitalitet, forfald af
indriierne: dette, bhikkhus, kaldes jarÄ.
Og hvad, bhikkhus, er
maraį¹a? For de forskellige vƦsner i de forskellige klasser af vƦsener,
dĆød, tilstanden til at skifte [ud af eksistensen], opbruddet,
forsvinden, dĆøden, maraį¹a, bortgangen, opdeling af khandhaer,
nedlƦggelse af liget: dette, bhikkhus, kaldes maraį¹a.
Og hvad,
bhikkhus, er sorg? I det ene, bhikkhus, forbundet med forskellige former
for ulykke, berĆørt af forskellige former for dukkha dhammas, sorrrow,
sorg, tilstand af sorg, den indre sorg, den indre store sorg: dette,
bhikkhus, kaldes sorg.
Og hvad, bhikkhus, er klagesang? I det
ene, bhikkhus, der er forbundet med forskellige former for ulykke,
berĆørt af forskellige slags dukkha dhammas, skrigene, klagesagerne,
grƄd, grƦd, tilstand af grƄd, tilstand af klagende: dette, bhikkhus,
kaldes klagesang.
Og hvad, bhikkhus, er dukkha? Uanset hvad,
bhikkhus, kropslig dukkha, kropslig ubehagelighed, dukkha fremkaldt af
kropslig kontakt, ubehagelig vedayitas: dette, bhikkhus, kaldes dukkha.
Og hvad, bhikkhus, er domanassa? Uanset hvad, bhikkhus, mental dukkha,
mental ubehagelighed, dukkha fremkaldt af mental kontakt, ubehagelig
vedayitas: dette, bhikkhus, kaldes domanassa.
Og hvad, bhikkhus,
er fortvivlelse? I det ene, bhikkhus, der er forbundet med forskellige
former for ulykke, berĆørt af forskellige slags dukkha dhammas, besvƦret,
fortvivlelsen, staten i at vƦre i problemer, staten at vƦre i
fortvivlelse: dette, bhikkhus, kaldes fortvivlelse.
Og hvad,
bhikkhus, er dukkhaen ved at vƦre forbundet med hvad der er uenig? Her
angƄr former, lyde, smag, lugt, kropslige fƦnomener og mentale fƦnomener
der er som er ubehagelige, ikke underholdende, ubehagelige eller ellers
de der Ćønsker ens ulempe, dem der Ćønsker ens tab, dem der Ćønsker ens
ubehag, dem der Ćønsker ens ikke-befrielse fra tilknytning, mĆøde, at
blive tilknyttet, vƦre sammen, mĆøde dem: dette, bhikkhus, kaldes dukkha
af at vƦre forbundet med hvad der er uenig.
Og hvad, bhikkhus, er
dukkhaen ved at blive adskilt fra hvad der er behageligt? Her, hvad
angƄr former, lyde, smag, lugt, kropslige fƦnomener og mentale
fƦnomener, der er der er behagelige, fornĆøjelige, behagelige eller
ellers de der Ćønsker ens fordel, dem der Ćønsker ens fordel, dem der
Ćønsker ens komfort, dem der Ćønsker ens befrielse fra tilknytning, ikke
at mĆødes, ikke vƦre forbundet, ikke vƦre sammen, ikke mĆøde dem: dette,
bhikkhus, kaldes dukkha af at blive adskilt fra hvad der er behageligt.
Og hvad, bhikkhus, er dukkha ved ikke at fƄ det, man vil? Hos vƦsener,
bhikkhus, der har karakteristikken ved at blive fĆødt, opstĆ„r et sĆ„dant
Ćønske: “Ć
h virkelig, mĆ„ske er der ikke jÄti for os, og virkelig, mĆ„ vi
ikke komme til jÄti.” Men dette skal ikke opnĆ„s ved at Ćønske. Dette er
dukkha ved ikke at fĆ„ det, man Ćønsker.
Hos vƦsener, bhikkhus, der
har karakteristikken ved at Ʀldes, opstĆ„r et sĆ„dant Ćønske: “Ć
h
virkelig, mĆ„ske er der ikke jarÄ for os, og virkelig, mĆ„ vi ikke komme
til jarÄ.” Men dette skal ikke opnĆ„s ved at Ćønske. Dette er dukkha ved
ikke at fĆ„ det, man Ćønsker.
Hos vƦsener, bhikkhus, der har
kendetegnende for at blive syge, opstĆ„r et sĆ„dant Ćønske: “Ć
h, mƄske er
der ikke sygdom for os, og mĆ„ske mĆ„ vi ikke komme til sygdom.” Men dette
skal ikke opnĆ„s ved at Ćønske. Dette er dukkha ved ikke at fĆ„ det, man
Ćønsker.
Hos vƦsener, bhikkhus, der har karakteristikken ved at
blive gammel, opstĆ„r et sĆ„dant Ćønske: “Ć
h virkelig, mƄske er der ikke
maraį¹a for os, og virkelig, mĆ„ vi ikke komme til maraį¹a.” Men dette skal
ikke opnĆ„s ved at Ćønske. Dette er dukkha ved ikke at fĆ„ det, man
Ćønsker.
Hos vƦsener, bhikkhus, der har karakteristika for sorg,
klagesang, dukkha, domanassa og nĆød, opstĆ„r et sĆ„dant Ćønske: “Ć
h, mƄske
er der ikke sorg, klagesang, dukkha, domanassa og nĆød for os, og
virkelig, mĆ„ vi ikke kom til sorg, klagesang, dukkha, domanassa og nĆød. ”
Men dette skal ikke opnĆ„s ved at Ćønske. Dette er dukkha ved ikke at fĆ„
det, man Ćønsker.
Og hvad, bhikkhus, er kort sagt de fem
upÄdÄnakkhandhas? De er: rÅ«pa upÄdÄnakkhandha, vedanÄ upÄdÄnakkhandha,
saĆ±Ć±Ä upÄdÄnakkhandha, saį¹
khÄra upÄdÄnakkhandha, viƱƱÄį¹a
upÄdÄnakkhandha. Disse kaldes kort sagt bhikkhus, de fem
upÄdÄnakkhandhas.
Dette kaldes bhikkhus, dukkha ariyasacca
E2. Udstilling af Samudayasacca
Og hvad, bhikkhus, er dukkha-samudaya ariyasacca? Det er denne taį¹hÄ,
der fĆører til genfĆødsel, forbundet med lyst og glƦde, der finder glƦde
her eller der, det vil sige: kÄma-taį¹hÄ, bhava-taį¹hÄ og vibhava-taį¹hÄ.
Men denne taį¹hÄ, bhikkhus, nĆ„r den rejser sig, hvor opstĆ„r den, og nĆ„r
den bosƦtter sig, hvor bosƦtter den sig? I det i den verden, der
forekommer behagelig og behagelig, er det, hvor taį¹hÄ, nĆ„r det opstĆ„r,
opstƄr, hvor det nƄr det sƦtter sig ned.
Og hvad i all verden er
behageligt og behageligt? Ćjet i verden er behageligt og behageligt, der
taį¹hÄ, nĆ„r det opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r det sƦtter sig, det sƦtter sig.
Ćret i verden er behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det opstĆ„r,
opstƄr, der nƄr det sƦtter sig, det sƦtter sig. NƦsen i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r den
sƦtter sig, den sƦtter sig. Tungen i verden er behagelig og behagelig,
der taį¹hÄ, nĆ„r den opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r den sƦtter sig, den sƦtter
sig. KÄya i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r,
opstƄr, der nƄr der bosƦttes, det sƦtter sig. Mana i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der
bosƦtter sig, det sƦtter sig.
Synlige former i verden er
behagelige og behagelige, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der
bosƦttes, det sƦtter sig. Lyde i verden er behagelige og behagelige,
der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig.
Lugt i verden er behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det opstĆ„r,
opstƄr, der nƄr der bosƦttes, det sƦtter sig. Smager i verden er
behagelige og behagelige, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der
bosƦttes, det sƦtter sig. Kropslige fƦnomener i verden er behagelige og
behagelige, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes,
det sƦtter sig. Dhammas i verden er behagelige og behagelige, der taį¹hÄ,
nƄr de opstƄr, opstƄr, der nƄr de bosƦtter sig, det sƦtter sig.
Eye-viƱƱÄį¹a i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der
opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig. Ćre-viƱƱÄį¹a i
verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der
nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig. NƦsen-viƱƱÄį¹a i verden er behagelig
og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes,
det sƦtter sig. Tungen-viƱƱÄį¹a i verden er behagelig og behagelig, der
taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig.
KÄya-viƱƱÄį¹a i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der
opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig. Mana-viƱƱÄį¹a i
verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der
nƄr der bosƦttes, det sƦtter sig.
Eye-samphassa i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der
bosƦttes, det sƦtter sig. Ear-samphassa i verden er behagelig og
behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r det opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes, det
sƦtter sig. NƦse-samphassa i verden er behagelig og behagelig, der
taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig.
Tungen-samphassa i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den
opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r den sƦtter sig, den sƦtter sig. KÄya-samphassa i
verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r,
der nƄr der bosƦttes, det sƦtter sig. Mana-samphassa i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der
bosƦttes, det sƦtter sig.
VedanÄ fĆødt af Ćøje-samphassa i verden
er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r
der bosƦttes, det sƦtter sig. VedanÄen, der er fĆødt af Ćøre-samphassa i
verden, er behagelig og behagelig, der ta arhÄ, nĆ„r den rejser sig,
opstĆ„r, der nĆ„r den sƦtter sig, den sƦtter sig. VedanÄ fĆødt af
nƦse-samphassa i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der
opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig. VedanÄ fĆødt af
tunge-samphassa i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der
opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig. VedanÄen, der er
fĆødt af kÄya-samphassa i verden, er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ,
nƄr den opstƄr, opstƄr, der nƄr den bosƦtter sig, den sƦtter sig. Den
vedanÄ, der er fĆødt af mana-samphassa i verden, er behagelig og
behagelig, der ta arhÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der, nĆ„r der bosƦttes,
det sƦtter sig.
SaĆ±Ć±Ä af synlige former i verden er behagelig og
behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes, det
sƦtter sig. SaĆ±Ć±Ä af lyde i verden er behageligt og behageligt, der
taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig.
SaĆ±Ć±Ä af lugt i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der
opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig. SaĆ±Ć±Ä af smag i
verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der
nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig. SaĆ±Ć±Ä af kropslige fƦnomener i verden
er behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r
det bosƦtter sig, det sƦtter sig. Dhammas ’saĆ±Ć±Ä i verden er behagelig
og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes,
det sƦtter sig.
Hensigten [relateret til] synlige former i verden
er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r det opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r
der bosƦttes, det sƦtter sig. Hensigten [relateret til] lyde i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r det opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der
bosƦttes, det sƦtter sig. Intentionen [relateret til] lugt i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der
bosƦttes, det sƦtter sig. Hensigten [relateret til] smag i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der
bosƦttes, det sƦtter sig. Intensionen [relateret til] kropslige
fƦnomener i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r,
opstƄr, der nƄr man bosƦtter sig, det sƦtter sig. Intentionen
[relateret til] dhammas i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ,
nƄr den rejser sig, opstƄr, der nƄr den bosƦtter sig, sƦtter den sig.
Taį¹hÄ for synlige former i verden er behageligt og behageligt, der
taį¹hÄ, nĆ„r det opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig.
Taį¹hÄ for lyde i verden er behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det
opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r det sƦtter sig, det sƦtter sig. Taį¹hÄ for lugt i
verden er behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det opstĆ„r, opstĆ„r,
der nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig. Taį¹hÄ for smag i verden er
behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r det
sƦtter sig, det sƦtter sig. Taį¹hÄ for kropslige fƦnomener i verden er
behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r det
bosƦtter sig, det sƦtter sig. Taį¹hÄ for dhammas i verden er behageligt
og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes,
det sƦtter sig.
Vitakka af synlige former i verden er behagelig
og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes,
det sƦtter sig. Vitakka af lyde i verden er behagelig og behagelig, der
taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig.
Vitakka af lugt i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der
opstƄr, opstƄr, der nƄr der bosƦttes, det sƦtter sig. Vitakka af smag i
verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der
nƄr der bosƦttes, det sƦtter sig. Vitakka af kropslige fƦnomener i
verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der
nƄr der bosƦttes, det sƦtter sig. Dammas vitakka i verden er behagelig
og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes,
det sƦtter sig.
Vikaraen af āāsynlige former i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der
bosƦttes, det sƦtter sig. Omgivelsen af āālyde i verden er behagelig og
behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes, det
sƦtter sig. Omgivelsen af āālugt i verden er behagelig og behagelig, der
taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r, der nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig.
Stedets smag i verden er behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det
opstƄr, opstƄr, der, nƄr der bosƦttes, det sƦtter sig. Omgivelsen til
kropslige fƦnomener i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r
der opstƄr, opstƄr, der nƄr der bosƦttes, det sƦtter sig. Dhammas vicara
i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r der opstĆ„r, opstĆ„r,
der nĆ„r der bosƦttes, det sƦtter sig. Dette kaldes bhikkhus, dukkha Ā·
samudaya ariyasacca.
E3. Exposition af Nirodhasacca
Og
hvad, bhikkhus, er dukkha-samudaya ariyasacca? Det er denne taį¹hÄ, der
fĆører til genfĆødsel, forbundet med lyst og glƦde, der finder glƦde her
eller der, det vil sige: kÄma-taį¹hÄ, bhava-taį¹hÄ og vibhava-taį¹hÄ. Men
dette taį¹hÄ, bhikkhus, nĆ„r det er forladt, hvor er det forladt, og nĆ„r
det ophĆører, hvor ophĆører det? I det i verden, der synes behageligt og
behageligt, er det, hvor taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, opgives, hvor den
ophĆører, nĆ„r den ophĆører.
Og hvad i all verden er behageligt og
behageligt? Ćjet i verden er behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r
det er forladt, forladt, der nĆ„r det ophĆører, det ophĆører. Ćret i verden
er behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det er forladt, er forladt,
der nĆ„r det ophĆører, det ophĆører. NƦsen i verden er behagelig og
behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt, der nĆ„r den
ophĆører, den ophĆører. Tungen i verden er behagelig og behagelig, der
taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den
ophĆører. KÄya i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er
forladt, er forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. Mana i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt,
der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører.
Synlige former i verden er
behagelige og behagelige, der taį¹hÄ, nĆ„r de er forladt, forlades, der
nĆ„r de ophĆører, den ophĆører. Lyde i verden er behagelige og behagelige,
der er taį¹hÄ, nĆ„r de er forladt, forladt, der nĆ„r de ophĆører, den
ophĆører. Lugt i verden er behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det
er forladt, er forladt, der nĆ„r det ophĆører, det ophĆører. Smager i
verden er behagelige og behagelige, der taį¹hÄ, nĆ„r det er forladt,
forladt, der nĆ„r det ophĆører, det ophĆører. Kropslige fƦnomener i verden
er behagelige og behagelige, der taį¹hÄ, nĆ„r de er forladt, forlades, der
nĆ„r de ophĆører, den ophĆører. Dhammas i verden er behagelige og
behagelige, der taį¹hÄ, nĆ„r de er forladt, bliver forladt, der nĆ„r de
ophĆører, den ophĆører.
Eye-viƱƱÄį¹a i verden er behagelig og
behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, der er forladt, der nĆ„r den
ophĆører, den ophĆører. Ćre-viƱƱÄį¹a i verden er behagelig og behagelig,
der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den
ophĆører. NƦsen-viƱƱÄį¹a i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ,
nĆ„r den er forladt, bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører.
Tungen-viƱƱÄį¹a i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er
forladt, bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. KÄya-viƱƱÄį¹a
i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt,
bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. Mana-viƱƱÄį¹a i verden
er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver
forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører.
Eye-samphassa i verden
er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver
forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. Ear-samphassa i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, er forladt, der
nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. NƦse-samphassa i verden er behagelig og
behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, er forladt, der nĆ„r den
ophĆører, den ophĆører. Tungesamphassa i verden er behagelig og behagelig,
der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den
ophĆører. KÄya-samphassa i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ,
nĆ„r den er forladt, bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører.
Mana-samphassa i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er
forladt, bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører.
VedanÄ fĆødt af Ćøje-samphassa i verden er behagelig og behagelig, der ta
agrehÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den
ophĆører. VedanÄ fĆødt af Ćøre-samphassa i verden er behagelig og
behagelig, der ta agrehÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt, der nĆ„r
den ophĆører, den ophĆører. VedanÄ fĆødt af nƦse-samphassa i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt,
der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. VedanÄ fĆødt af tunge-samphassa i
verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver
forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. Den vedanÄ, der er fĆødt af
kÄya-samphassa i verden, er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den
er forladt, bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. VedanÄ
fĆødt af mana-samphassa i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ,
nĆ„r den er forladt, bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører.
SaĆ±Ć±Ä af synlige former i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ,
nĆ„r den er forladt, bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører.
SaĆ±Ć±Ä af lyde i verden er behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det
er forladt, er forladt, der nĆ„r det ophĆører, det ophĆører. SaĆ±Ć±Ä af lugt i
verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver
forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. SaĆ±Ć±Ä af smag i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt,
der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. SaĆ±Ć±Ä af kropslige fƦnomener i verden
er behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det er forladt, er forladt,
der nĆ„r det ophĆører, det ophĆører. Dhammas ’saĆ±Ć±Ä i verden er behagelig
og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt, der nĆ„r den
ophĆører, den ophĆører.
Intensionen [relateret til] synlige former
i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt,
bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. Intensionen [relateret
til] lyde i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er
forladt, bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. Intentionen
[relateret til] lugt i verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r
den er forladt, bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører.
Intentionen [relateret til] smag i verden er behagelig og behagelig, der
taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt, der nĆ„r den ophĆører, den
ophĆører. Intensionen [relateret til] kropslige fƦnomener i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt,
der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. Intentionen [relateret til] dhammas i
verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver
forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører.
Taį¹hÄ for synlige
former i verden er behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det er
forladt, er forladt, der nĆ„r det ophĆører, det ophĆører. Taį¹hÄ for lyde i
verden er behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det er forladt, er
forladt, der nĆ„r det ophĆører, det ophĆører. Taį¹hÄ for lugt i verden er
behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det er forladt, er forladt, der
nĆ„r det ophĆører, det ophĆører. Taį¹hÄ for smag i verden er behagelig og
behagelig, der ta therehÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt, der nĆ„r
den ophĆører, den ophĆører. Taį¹hÄ for kropslige fƦnomener i verden er
behageligt og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det er forladt, er forladt, der
nĆ„r det ophĆører, det ophĆører. Taį¹hÄ for dhammas i verden er behageligt
og behageligt, der taį¹hÄ, nĆ„r det er forladt, er forladt, der nĆ„r det
ophĆører, det ophĆører.
Vitakka af synlige former i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, er forladt, der
nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. Vitakka af lyde i verden er behagelig og
behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r det er forladt, er forladt, der nĆ„r det
ophĆører, det ophĆører. Vitakka af lugt i verden er behagelig og
behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r det er forladt, er forladt, der nĆ„r det
ophĆører, det ophĆører. Vitakka af smag i verden er behagelig og
behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r det er forladt, er forladt, der nĆ„r det
ophĆører, det ophĆører. Vitakka af kropslige fƦnomener i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r det er forladt, er forladt, der
nĆ„r det ophĆører, det ophĆører. Dammas vitakka i verden er behagelig og
behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r det er forladt, er forladt, der nĆ„r det
ophĆører, det ophĆører.
Vikaraen af āāsynlige former i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt,
der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. Omgivelsen af āālyde i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt,
der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. Omgivelsen af āālugt i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt,
der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. VƦksten af āāsmag i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt,
der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. Omgivelsen af āākropslige fƦnomener i
verden er behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver
forladt, der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. Dhammas vicara i verden er
behagelig og behagelig, der taį¹hÄ, nĆ„r den er forladt, bliver forladt,
der nĆ„r den ophĆører, den ophĆører. Dette kaldes bhikkhus, dukkha Ā·
nirodha ariyasacca.
E4. Udstilling af Maggasacca
Og hvad,
bhikkhus, er dukkha Ā· nirodha Ā· gÄminÄ« paį¹ipadÄ ariyasacca? Det er netop
denne ariya aį¹į¹haį¹
gika magga, det vil sige sammÄdiį¹į¹hi, sammÄsaį¹
kappo,
sammÄvÄcÄ, sammÄkammanto, sammÄ-ÄjÄ«vo, sammÄvÄyÄmo, sammÄsati og
sammÄsamÄdhi.
Og hvad, bhikkhus, er sammÄdiį¹į¹hi? Det, bhikkhus,
som er dukkha’s ƱÄį¹a, dukkha-samudaya’s ƱÄį¹a, dukkha-nirodha’s ƱÄį¹a og
dukkha-nirodha-gÄmini paį¹ipada ƱÄį¹a, det kaldes bhikkhus, sammÄdiį¹į¹hi.
Og hvad, bhikkhus, er sammÄsaį¹
kappas? Disse, bhikkhus, som er saį¹
kappas
af nekkhamma, saį¹
kappas af abyÄpÄda, saį¹
kappas af avihiį¹sÄ, de kaldes,
bhikkhus, sammÄsaį¹
kappas.
Og hvad, bhikkhus, er sammÄvÄcÄ? At
bhikkhus, der afholder sig fra musÄvÄdÄ, afholder sig fra pisuį¹a vÄcÄ,
afholder sig fra pharusa vÄcÄ, og afholder sig fra samphappalÄpa, der
kaldes bhikkhus, sammÄvÄcÄ.
Og hvad, bhikkhus, er sammÄ-kammanta?
At bhikkhus, der afholder sig fra pÄį¹ÄtipÄta, afholder sig fra
adinnÄdÄna, afholder sig fra abrahmacariya, det kaldes bhikkhus,
sammÄ-kammanta.
Og hvad, bhikkhus, er sammÄ-ÄjÄ«va? Her stĆøtter
bhikkhus, en Ʀdel discipel, der har forladt forkert levebrĆød hans liv
ved hjƦlp af rigtige levebrĆød, det vil sige bhikkhus, sammÄ-ÄjÄ«va.
Og hvad, bhikkhus, er sammÄvÄyÄma? Her, bhikkhus, genererer en bhikkhu
sin chanda til ikke-opstĆ„en af āāuopstĆ„et pÄpaka og akusala dhammas, han
udĆøver sig, vƦkker sin viriya, anvender kraftigt sin citta og strƦber;
han genererer sin chanda til at forlade de opstĆ„ede pÄpaka og akusala
dhammas, han udĆøver sig, vƦkker sin viriya, anvender kraftigt sin citta
og strƦber; han genererer sin chanda til opstĆ„en af āāuopstĆ„et kusala
dhammas, han udĆøver sig, vƦkker sin viriya, anvender kraftigt sit citta
og strƦber; han genererer sin chanda til standhaftighed hos opstƄede
kusala dhammas, for deres fravƦr af forvirring, for deres stigning,
deres udvikling, deres dyrkning og deres fƦrdiggĆørelse, han udĆøver sig,
vƦkker sin viriya, anvender kraftigt sin citta og strƦber. Dette kaldes
bhikkhus, sammÄvÄyÄma.
En hvad, bhikkhus, er sammÄsati? Her bor
bhikkhus, en bhikkhu, der observerer kÄya i kÄya, ÄtÄpÄ« sampajÄno,
satimÄ, efter at have opgivet abhijjhÄ-domanassa mod verden. Han bor og
observerer vedanÄ i vedanÄ, ÄtÄpÄ« sampajÄno, satimÄ, efter at have
opgivet abhijjhÄ-domanassa mod verden. Han bor og observerer citta i
citta, ÄtÄpÄ« sampajÄno, satimÄ, efter at have opgivet abhijjhÄ-domanassa
mod verden. Han bor og observerer dhammaer i dhammaer, ÄtÄpÄ« sampajÄno,
satimÄ, efter at have opgivet abhijjhÄ-domanassa mod verden. Dette
kaldes bhikkhus, sammÄsati.
Og hvad, bhikkhus, er sammÄsamÄdhi?
Her forbliver bhikkhus, en bhikkhu, lĆøsrevet fra kÄma, lĆøsrevet fra
akusala dhammas, nĆ„r han er kommet ind i den fĆørste jhÄna, deri, med
vitakka og vicÄra, med pÄ«ti og sukha fĆødt af lĆøsrivelse. Med stillingen
af āāvitakka-vicÄra, efter at han er kommet ind i den anden jhÄna,
forbliver han deri med indre tanquilization, forening af citta, uden
vitakka eller vicÄra, med pti og sukha fĆødt af samÄdhi. Og med
ligegyldighed over for pÄ«ti forbliver han i upekkha, sato og sampajÄno,
han oplever i kÄya den sukha, som ariyaerne beskriver: ‘en der er
ensartet og opmƦrksom, bor i [denne] sukha’, nĆ„r han er kommet ind i den
tredje jhÄna, overholder han deri. At forlade sukha og opgive dukkha,
somanassa og domanassa, der tidligere er forsvundet, uden sukha eller
dukkha, med renheden af āāupekkha og sati, efter at have gĆ„et ind i den
fjerde jhÄna, bliver han der. Dette kaldes bhikkhus, sammÄsamÄdhi.
Dette kaldes bhikkhus, dukkha Ā· nirodha Ā· gÄminÄ« paį¹ipadÄ ariyasacca.
SĆ„ledes bor han og observerer dhammas i dhammas internt, eller han bor
og observerer dhammas i dhammas eksternt, eller han bor i at observere
dhammas i dhammas internt og eksternt; han bor iagttagelse af samudaya
af fƦnomener i dhammas, eller han bor og observerer bortgang af
fƦnomener i dhammas, eller han bor i at observere samudaya og gƄ bort
fra fƦnomener i dhammas; Ellers [indse:] “dette er dhammas!” sati er til
stede i ham, lige i det omfang, der kun er ƱÄį¹a og ren paį¹issati, bor
han lĆøsrevet og klƦber sig ikke fast til noget i verden. SĆ„ledes bor
bhikkhus, en bhikkhu, der observerer dhammas i dhammas, med henvisning
til de fire Ariasakkaer.
Fordelene ved at Ćøve Satipaį¹į¹hÄnas
For den, bhikkhus, som ville Ćøve disse fire satipaį¹į¹hÄnas pĆ„ denne mĆ„de
i syv Ć„r, kan man forvente et af to resultater: enten [perfekt] viden
om synlige fƦnomener, eller hvis der er en vis klamring tilbage,
anÄgÄmita.
Bortset fra syv Ć„r, bhikkhus. For den, bhikkhus, som
ville praktisere disse fire satipaį¹į¹hÄnas pĆ„ denne mĆ„de i seks Ć„r, kan
man forvente et af to resultater: enten [perfekt] viden om synlige
fƦnomener, eller hvis der er noget klamrende tilbage, anÄgÄmita.
Bortset fra seks Ć„r, bhikkhus. For den, bhikkhus, som ville praktisere
disse fire satipaį¹į¹hÄnas pĆ„ denne mĆ„de i fem Ć„r, kan et af to resultater
forventes: enten [perfekt] viden om synlige fƦnomener, eller hvis der
er en vis klamring tilbage, anÄgÄmita.
Bortset fra fem Ć„r,
bhikkhus. For den, bhikkhus, som ville praktisere disse fire
satipaį¹į¹hÄnas pĆ„ denne mĆ„de i fire Ć„r, kan et af to resultater
forventes: enten [perfekt] viden om synlige fƦnomener, eller hvis der er
noget fastklamrende tilbage, anÄgÄmita.
Bortset fra fire Ć„r,
bhikkhus. For den, bhikkhus, som ville praktisere disse fire
satipaį¹į¹hÄnas pĆ„ denne mĆ„de i tre Ć„r, kan man forvente et af to
resultater: enten [perfekt] viden om synlige fƦnomener, eller hvis der
er noget klamrende tilbage, anÄgÄmita.
Bortset fra tre Ć„r,
bhikkhus. For den, bhikkhus, som ville praktisere disse fire
satipaį¹į¹hÄnas pĆ„ denne mĆ„de i to Ć„r, kan et af to resultater forventes:
enten [perfekt] viden i synlige fƦnomener, eller hvis der er noget
fastklamrende tilbage, anÄgÄmita.
Bortset fra to Ć„r, bhikkhus.
For den, bhikkhus, som ville Ćøve disse fire satipaį¹į¹hÄnas pĆ„ denne mĆ„de i
et Ć„r, kan et af to resultater forventes: enten [perfekt] viden om
synlige fƦnomener, eller hvis der er en vis klamring tilbage, anÄgÄmita.
For ikke at sige et Ć„r, bhikkhus. For den, bhikkhus, som ville Ćøve
disse fire satipaį¹į¹hÄnas pĆ„ denne mĆ„de i syv mĆ„neder, kan et af to
resultater forventes: enten [perfekt] viden om synlige fƦnomener, eller
hvis der er noget fastklamrende tilbage, anÄgÄmita.
Bortset fra
syv mĆ„neder, bhikkhus. For den, bhikkhus, som ville Ćøve disse fire
satipaį¹į¹hÄnas pĆ„ denne mĆ„de i seks mĆ„neder, kan et af to resultater
forventes: enten [perfekt] viden om synlige fƦnomener, eller hvis der er
en vis klamring tilbage, anÄgÄmita.
Bortset fra seks mƄneder,
bhikkhus. For den, bhikkhus, som ville Ćøve disse fire satipaį¹į¹hÄnas pĆ„
denne mƄde i fem mƄneder, kan man forvente et af to resultater: enten
[perfekt] viden om synlige fƦnomener, eller hvis der er en vis klamring
tilbage, anÄgÄmita.
Bortset fra fem mƄneder, bhikkhus. For den,
bhikkhus, som ville praktisere disse fire satipaį¹į¹hÄnas pĆ„ denne mĆ„de i
fire mƄneder, kan et af to resultater forventes: enten [perfekt] viden
om synlige fƦnomener, eller hvis der er en vis klamring tilbage,
anÄgÄmita.
Bortset fra fire mƄneder, bhikkhus. For den, bhikkhus,
som ville Ćøve disse fire satipaį¹į¹hÄnas pĆ„ denne mĆ„de i tre mĆ„neder, kan
et af to resultater forventes: enten [perfekt] viden om synlige
fƦnomener, eller hvis der er en vis klamring tilbage, anÄgÄmita.
Bortset fra tre mƄneder, bhikkhus. For den, bhikkhus, som ville
praktisere disse fire satipaį¹į¹hÄnas pĆ„ denne mĆ„de i to mĆ„neder, kan et
af to resultater forventes: enten [perfekt] viden om synlige fƦnomener,
eller hvis der er noget fastklamrende tilbage, anÄgÄmita.
For
ikke at sige to mĆ„neder, bhikkhus. For den, bhikkhus, som ville Ćøve
disse fire satipaį¹į¹hÄnas pĆ„ denne mĆ„de i en mĆ„ned, kan et af to
resultater forventes: enten [perfekt] viden om synlige fƦnomener, eller
hvis der er en vis klamring tilbage, anÄgÄmita.
Bortset fra en
mĆ„ned, bhikkhus. For den, bhikkhus, som ville Ćøve disse fire
satipaį¹į¹hÄnas pĆ„ denne mĆ„de i en halv mĆ„ned, kan et af to resultater
forventes: enten [perfekt] viden om synlige fƦnomener, eller hvis der er
en vis klamring tilbage, anÄgÄmita.
Bortset fra en halv mƄned,
bhikkhus. For den, bhikkhus, som ville Ćøve disse fire satipaį¹į¹hÄnas pĆ„
denne mƄde i en uge, kan et af to resultater forventes: enten [perfekt]
viden om synlige fƦnomener, eller hvis der er en vis klamring tilbage,
anÄgÄmita.
āDette, bhikkhus, er den sti, der fĆører til intet
andet end rensningen af āāvƦsener, overvindelsen af āāsorg og klageslag,
forsvinden af āādukkha-domanassa, opnĆ„elsen af āāden rigtige mĆ„de,
realiseringen af āāNibbÄna, dvs. satipaį¹į¹hÄnas.” SĆ„ledes er det blevet
sagt, og pƄ grundlag af alt dette er det blevet sagt.
SĆ„ledes talte BhagavÄ. Bhikkhus glƦder sig over Bhagavas ord.
http://www.columbia.edu/ā¦/00ambeā¦/ambedkar_buddha/07_01.html
BOOK SEVEN: THE WANDERER’S LAST JOURNEY
Book Seven, Part IāThe Meeting of those Near and Dear
1. *The Centres of His Preachings* — 2. *The Places He Visited* –
3. *Last Meeting between Mother and Son, and between Wife and Husband*
– 4. *Last Meeting between Father and Son* — 5. *Last Meeting between
the Buddha and Sariputta*
Ā§1. The Centres of His Preachings
1. It is not that after the appointment of the missionaries the
Lord sat at one place. He too continued to be his own missionary.
3. Of such centres, the chief were Shravasti and Rajagraha.
4. He visited Shravasti about 75 times, and Rajagraha about 24 times.
5. Certain other places were made minor centres.
6. They were Kapilavastu, which he visited 6 times; Vesali, which he visited 6 times; and Kamas-sadhamma, 4 times.
Ā§ 2. The Places He Visited
1. Besides these main and minor centres, the Blessed Lord
visited many other places during the course of his missionary tour.
2. He visited Ukkatha, Nadika, Sal, Assapura, Ghoshitaram, Nalanda, Appana, Etuma.
3. He visited Opasad, lccha-naukal, Chandal Kuppa, Kushinara.
4. He visited Devadaha, Pava, Ambasanda, Setavya, Anupiya, and Ugunma.
5. The names of the places he visited show that he travelled over the Sakya Desa, the Kuru Desa, and [the] Anga Desa.
6. Roughly speaking, he travelled over the whole of Northern India.
7. These appear to be a few places. But what distance do they
cover? Rajagraha from Lumbini is not less than 250 miles. This just
gives an idea of distances.
8. These distances the Lord walked on foot. He did not even use a bullock-cart.
9. In his wanderings he had no place to stay, until later on
when his lay disciples built Viharas and resting places which he and his
Bhikkhus used as halts on their journeys. Most often he lived under the
shade of wayside trees.
10. He went from place to place,
sometimes from village to village, resolving the doubts and difficulties
of those who were willing to accept his message, controverting the
arguments of those who were his opponents, and preaching his gospel to
those who, like children, came to him for guidance.
11. The
Blessed Lord knew that all those who came to listen to him were not all
of them intelligent, not all of them came with an open and a free mind.
12. He had even warned the brethren that there were three sorts of listeners:
13. The empty-head, the fool who cannot see–though oft and
oft, unto the brethren going, he hears their talk, beginning, middle,
end, but can never grasp it. Wisdom is not his.
14. Better
than he the man of scattered brains, who oft and oft, unto the brethren
going, hears all their talk, beginning, middle, end, and seated there
can grasp the very words, yet, rising, nought retains. Blank is his
mind.
15. Better than these the man of wisdom wide. He, oft
and oft unto the brethren going, hears all their talk, beginning,
middle, end, and seated there, can grasp the very words, bears all in
mind, steadfast, unwavering, skilled in the Norm and what conforms
thereto.
16. Notwithstanding this, the Lord was never tired of going from place to place preaching his gospel.
17. As a bhikkhu the Lord never had more than three pieces of
clothes [=clothing]. He lived on one meal a day, and he begged his food
from door to door every morning.
18. His mission was the hardest task assigned to any human being. He discharged it so cheerfully.
Ā§ 3. Last Meeting between Mother and Son, and between Wife and Husband
1. Before their death Mahaprajapati and Yeshodhara met the Blessed Lord,
2. It was probably their last meeting with him.
3. Mahaprajapati went, and first worshipped him.
4. She thanked him for having given her the happiness of the
good doctrine; for her having been spiritually born through him; for the
doctrine having grown in her through him; for her having suckled him,
drinking the Dhamma-milk of him; for her having plunged in and crossed
over the ocean of becoming through him–what a glorious thing it has
been to be known as the mother of the Buddha!
5. And then she uttered her plea: “I desire to die, finally having put away this corpse. O sorrow-ender, permit me.”
6. Yeshodhara, addressing the Blessed Lord, said that she was
in her seventy-eighth year. The Blessed Lord replied that he was in his
eighties.
7. She told him that she was to die that very
night. Her tone was more self-reliant than that of Mahaprajapati. She
did not ask his permission to die, nor did she go to him to seek him as
her refuge.
8. On the contrary, she said to him (me saranam atthano), ” I am my own refuge.”
9. She had conquered all the cankers in her life.
10. She came to thank him, because it was he who had shown her the way and given her the power.
Ā§ 4. Last Meeting between Father and Son
1. Once when the Lord was staying at Raja-graha in the bamboo grove, Rahula was staying at Ambalathika.
2. The Blessed One, arising towards eventide from his
meditation, went over to Rahula, who seeing the Lord some way off, set a
seat for him and water to wash his feet.
3. Seating himself
on the seat set for him, the Lord poured water over his feet, while
Rahula, after salutations, took his seat to one side.
4.
Addressing Rahula, the Blessed Lord said, “He who does not shrink from
deliberate lying has not, say I, left undone any evil thing which he
could. Therefore, you must school yourself never to tell a lie even in
jest.
5. “In the same way you must reflect, and again in
doing every act, in speaking every word, and in thinking every thought.
6. “When you want to do anything, you must reflect whether it
would conduce to your or others’ harm or to both, and so is a wrong act
productive of woe and ripening into woe. If reflection tells you that
this is the nature of that contemplated act, you should not do it.
7. “But if reflection assures you there is no harm but good in it, then you may do it.
8. “Grow in loving kindness; for as you do so, malevolence will pass away.
9. “Grow in compassion; for as you do so, vexation will pass away.
10. “Grow in gladness over others’ welfare; for as you do so, aversions will pass away.
11. “Grow in poised equanimity; for as you do so, all repugnance will pass away.
12. “Grow in contemplation of the body’s corruption; for as you do so, passion will pass away.
13. “Grow in perception of the fleeting nature of things; for as you do so, the pride of self will fall away.”
14. Thus spoke the Lord. Glad at heart, Rahula rejoiced in what the Lord had said.
Ā§ 5. Last Meeting between the Buddha and Sariputta
1. The Blessed Lord was staying in Shravasti, in the Jetavana in the Gaudhakuti Vihar.
2. Sariputta arrived there with a company of five hundred brethren.
3. After saluting the Blessed One, Sariputta told him that the
last day of his life on earth had arrived. Will the Blessed Lord be
pleased to permit him to give up his mortal coils [=body]?
4. The Blessed Lord asked Sariputta if he had selected any place for his parinibbana.
5. Sariputta told the Blessed One, “I was born in the village
Nalaka in Magadha. The house in which I was born still stands. I have
chosen my home for my parinibbana.”
6. The Lord replied, “Dear Sariputta! Do what pleases you.”
7. Sariputta fell on the feet of the Blessed Lord arid said, “I
have practised the paramitas for one thousand Kalpas with only one
wish: to have the honour of falling on [=at] your feet. I have achieved
that end, and there is no end to my happiness.”
8. “We do
not believe in rebirth. Therefore this is our last meeting. Let the Lord
forgive me my faults. My last day has come.”
9. “Sariputta! There is nothing to forgive,” said the Lord.
10. When Sariputta rose to go, the Lord in his honour got up, and stood up on the verandah of the Gauohakuti Vihar.
11. Then Sariputta said to the Blessed Lord, “I was happy when I
saw you first. I am happy to see you now. I know this is the last
darshan of you [that] I am having. I shall not have your darshan again.”
12. Joining together the palms of his hand[s], he walked away without showing his back to the Blessed Lord.
13. Then the Blessed Lord said to the assembled brethren,
“Follow your Elder Brother”–and the assembly for the first time left
the Blessed Lord and went after Sariputta.
14. Sariputta, on reaching his village, died in his home, in the very room in which he was born.
15. He was cremated, and his ashes were taken to the Blessed Lord.
16. On receiving the ashes, the Blessed Lord said to the
brethren, “He was the wisest, he had no acquisitive instinct, he was
energetic and industrious, he hated sin–ye brethren, see his ashes! He
was as strong as the earth in his forgiveness, he never allowed anger to
enter his mind, he was never controlled by any desire, he had conquered
all his passions, he was full of sympathy, fellowship and love.”
17. About that time Mahamogallan was then living in a solitary
Vihar near Rajagraha. He was murdered by some assassins employed by the
enemies of the Blessed Lord.
18. The sad news of his end was
conveyed to the Blessed One. Sariputta and Mahamogallan were his two
chief disciples. They were called Dharma-Senapati–Defenders of the
Faith. The Blessed Lord depended upon them to continue the spread of his
gospel.
19. The Blessed Lord was deeply affected by their death in his lifetime.
20. He did not like to stay in Shravasti; and to relieve his mind, he decided to move on.
Centres of His PreachingsThe Places He VisitedLast Meeting between
Mother and Son, and between Wife and HusbandLast Meeting between Father
and SonLast Meeting between the Buddha and Sariputta
Centres of His PreachingsThe Places He VisitedLast Meeting between
Mother and Son, and between Wife and HusbandLast Meeting between Father
and SonLast Meeting between the Buddha and Sariputta
Part V, Chapter IV
_109.jpg)
render it necessary for him to take immediate action, he may
promulgate such Ordinances as the circumstances appear to him to
require.
ā (2) An Ordinance
promulgated under this article shall have the same force and effect as
an Act of Parliament, but every such Ordinanceā
(a) shall be laid before both Houses of Parliament and shall
cease to operate at the expiration of six weeks from the reassembly of
Parliament, or, if before the expiration of that period resolutions
disapproving it are passed by both Houses, upon the passing of the
second of those resolutions; and
(b) may be withdrawn at any time by the President.
ā Explanation.āWhere
the Houses of Parliament are summoned to reassemble on different dates,
the period of six weeks shall be reckoned from the later of those dates
for the purposes of this clause.
ā (3) If and so far
as an Ordinance under this article makes any provision which Parliament
would not under this Constitution be competent to enact, it shall be
void.
Chapter IV.āThe Union Judiciary
124. (1) There shall be a Supreme Court of India consisting of a
Chief Justice of India and, until Parliament by law prescribes a larger
number, of not more than seven other Judges.
ā (2) Every Judge
of the Supreme Court shall be appointed by the President by warrant
under his hand and seal after consultation with such of the Judges of
the Supreme Court and of the High Courts in the States as the President
may deem necessary for the purpose and shall hold office until he
attains the age of sixty-five years:
ā Provided that in
the case of appointment of a Judge other than the Chief Justice, the
Chief Justice of India shall always be consulted:
ā Provided further thatā
(a) a Judge may, by writing under his hand addressed to
Establishment and constitution of Supreme Court.
_111.jpg)
(b) a Judge may be removed from his office in the manner provided in clause (4).
ā (3) A person shall not be qualified for appointment as a Judge of the Supreme Court unless he is a citizen of India andā
(a) has been for at least five years a Judge of a High Court or of two or more such Courts in succession; or
(b) has been for at least ten years an advocate of a High Court or of two or more such Courts in succession; or
(c) is, in the opinion of the President, a distinguished jurist.
ā Explanation I.āIn
this clause “High Court” means a High Court which exercises, or which
at any time before the commencement of this Constitution exercised,
jurisdiction in any part of the territory of India.
ā Explanation II.āIn
computing for the purpose of this clause the period during which a
person has been an advocate, any period during which a person has held
judicial office not inferior to that of a district judge after he became
an advocate shall be included.
ā (4) A
Judge of the Supreme Court shall not be removed from his office except
by an order of the President passed after an address by each House of
Parliament supported by a majority of the total membership of that House
and by a majority of not less than two-thirds of the members of that
House present and voting has been presented to the President in the same
session for such removal on the ground of proved misbehaviour or
incapacity.
ā (5)
Parliament may by law regulate the procedure for the presentation of an
address and for the investigation and proof of the misbehaviour or
incapacity of a Judge under clause (4).
ā (6) Every
person appointed to be a Judge of the Supreme Court shall, before he
enters upon his office, make and subscribe before the President, or some
person appointed in that behalf by him, an oath or affirmation
according to the form set out for the purpose in the Third Schedule.
ā (7) No person who has held office as a Judge of the Supreme
_113.jpg)
Court shall plead or act in any court or before any authority within the territory of India.
125. (1) There shall be paid to the Judges of the Supreme Court such salaries as are specified in the Second Schedule.
ā (2) Every Judge
shall be entitled to such privileges and allowances and to such rights
in respect of leave of absence and pension as may from time to time be
determined by or under law made by Parliament and, until so determined,
to such privileges, allowances and rights as are specified in the Second
Schedule:
ā Provided that
neither the privileges nor the allowances of a Judge nor his rights in
respect of leave of absence or pension shall be varied to his
disadvantage after his appointment.
126. When the office of Chief Justice of India is vacant or when
the Chief Justice is, by reason of absence or otherwise, unable to
perform the duties of his office, the duties of the office shall be
performed by such one of the other Judges of the Court as the President
may appoint for the purpose.
127. (1) If at any time there should not be a quorum of the
Judges of the Supreme Court available to hold or continue any session of
the Court, the Chief Justice of India may, with the previous consent of
the President and after consultation with the Chief Justice of the High
Court concerned, request in writing the attendance at the sittings of
the Court, as an ad hoc Judge, for such period as may be
necessary, of a Judge of a High Court duly qualified for appointment as a
Judge of the Supreme Court to be designated by the Chief Justice of
India.
ā (2) It shall be
the duty of the Judge who has been so designated, in priority to other
duties of his office, to attend the sittings of the Supreme Court at the
time and for the period for which his attendance is required, and while
so attending he shall have all the jurisdiction, powers and privileges,
and shall discharge the duties, of a Judge of the Supreme Court.
128. Notwithstanding anything in this Chapter, the Chief Justice
of India may at any time, with the previous consent of the President,
Salaries, etc., of Judges.
Appointment of acting Chief Justice.
Appointment of ad hoc Judges.
Attendance of retired Judges at sittings of the Supreme Court.
_115.jpg)
request any person who has held the office of a Judge of the Supreme
Court or of the Federal Court to sit and act as a Judge of the Supreme
Court, and every such person so requested shall, while so sitting and
acting, be entitled to such allowances as the President may by order
determine and have all the jurisdiction, powers and privileges of, but
shall not otherwise be deemed to be, a Judge of that Court:
ā Provided that
nothing in this article shall be deemed to require any such person as
aforesaid to sit and act as a Judge of that Court unless he consents so
to do.
129. The Supreme Court shall be a court of record and shall have
all the powers of such a court including the power to punish for
contempt of itself.
130. The Supreme Court shall sit in Delhi or in such other place
or places, as the Chief Justice of India may, with the approval of the
President, from time to time, appoint.
131. Subject to the provisions of this Constitution, the Supreme
Court shall, to the exclusion of any other court, have original
jurisdiction in any disputeā
(a) between the Government of India and one or more States; or
(b) between the Government of India and any State or States on one side and one or more other States on the other; or
(c) between two or more States,
if and in so far as the dispute involves any question (whether of law
or fact) on which the existence or extent of a legal right depends:
ā Provided that the said jurisdiction shall not extend toā
(i) a dispute to which a State specified in Part B of the First
Schedule is a party, if the dispute arises out of any provision of a
treaty, agreement, covenant, engagement, sanad or other similar instrument which was entered into or executed
Supreme Court to be a court of record.
Seat of Supreme Court.
Original jurisdiction of the Supreme Court.
_117.jpg)
(ii) a dispute to which any State is a party, it the dispute arises
out of any provision of a treaty, agreement, covenant, engagement, sanad or other similar instrument which provides that the said jurisdiction shall not extend to such a dispute.
132. (1) An appeal shall lie to the Supreme Court from any judgment,
decree or final order of a High Court in the territory of India, whether
in a civil, criminal or other proceeding, if the High Court certifies
that the case involves a substantial question of law as to the
interpretation of this Constitution.
ā (2) Where the
High Court has refused to give such a certificate, the Supreme Court
may, if it is satisfied that the case involves a substantial question of
law as to the interpretation of this Constitution, grant special leave
to appeal from such judgment, decree or final order.
ā (3) Where such a
certificate is given, or such leave is granted, any party in the case
may appeal to the Supreme Court on the ground that any such question as
aforesaid has been wrongly decided and, with the leave of the Supreme
Court, on any other ground.
ā Explanation.āFor
the purposes of this article, the expression “final order” includes an
order deciding an issue which, if decided in favour of the appellant,
would be sufficient for the final disposal of the case.
133. (1) An appeal shall lie to the Supreme Court from any
judgment, decree or final order in a civil proceeding of a High Court in
the territory of India if the High Court certifiesā
(a) that the amount or value of the subject-matter of the
dispute in the court of first instance and still in dispute on appeal
was and is not less than twenty thousand rupees or such other sum as may
be specified in that behalf by Parliament by law; or
Appellate Jurisdiction of Supreme Court in appeals from High Courts in certain cases.
Appellate jurisdiction of Supreme Court in appeals from High Courts in regard to civil matters.
_119.jpg)
(b) that the judgment, decree or final order involves directly
or indirectly some claim or question respecting property of the like
amount or value; or
(c) that the case is a fit one for appeal to the Supreme Court;
and, where the judgment, decree or final order appealed from affirms
the decision of the court immediately below in any case other than a
case referred to in sub-clause (c), if the High Court further certifies that the appeal involves some substantial question of law.
ā (2)
Notwithstanding anything in article 132, any party appealing to the
Supreme Court under clause (1) may urge as one of the grounds in such
appeal that a substantial question of law as to the interpretation of
this Constitution has been wrongly decided.
ā (3)
Notwithstanding anything in this article, no appeal shall, unless
Parliament by law otherwise provides, lie to the Supreme Court from the
judgment, decree or final order of one Judge of a High Court.
134. (1) An appeal shall lie to the Supreme Court from any
judgment, final order or sentence in a criminal proceeding of a High
Court in the territory of India if the High Courtā
(a) has on appeal reversed an order of acquittal of an accused person and sentenced him to death; or
(b) has withdrawn for trial before itself any case from any
court subordinate to its authority and has in such trial convicted the
accused person and sentenced him to death; or
(c) certifies that the case is a fit one for appeal to the Supreme Court:
ā Provided that an appeal under sub-clause (c)
shall lie subject to such provisions as may be made in that behalf
under clause (1) of article 145 and to such conditions as the High Court
may establish or require.
ā (2) Parliament
may by law confer on the Supreme Court any further powers to entertain
and hear appeals from any judgment, final order or sentence in a
criminal proceeding of a High Court in the
Appellate jurisdiction of Supreme Court in regard to criminal matters.
_121.jpg)
territory of India subject to such conditions and limitations as may be specified in such law.
135. Until Parliament by law otherwise provides, the Supreme
Court shall also have jurisdiction and powers with respect to any matter
to which the provisions of article 133 or article 134 do not apply if
jurisdiction and powers in relation to that matter were exercisable by
the Federal Court immediately before the commencement of this
Constitution under any existing law.
136. (1) Notwithstanding anything in this Chapter, the Supreme
Court may, in its discretion, grant special leave to appeal from any
judgment, decree, determination, sentence or order in any cause or
matter passed or made by any court or tribunal in the territory of
India.
ā (2) Nothing in
clause (1) shall apply to any judgment, determination, sentence or order
passed or made by any court or tribunal constituted by or under any law
relating to the Armed Forces.
137. Subject to the provisions of any law made by Parliament or
any rules made under article 145, the Supreme Court shall have power to
review any judgment pronounced or order made by it.
138. (1) The Supreme Court shall have such further jurisdiction
and powers with respect to any of the matters in the Union List as
Parliament may by law confer.
ā (2) The Supreme
Court shall have such further jurisdiction and powers with respect to
any matter as the Government of India and the Government of any State
may by special agreement confer, if Parliament by law provides for the
exercise of such jurisdiction and powers by the Supreme Court.
139. Parliament may by law confer on the Supreme Court power to
issue directions, orders or writs, including writs in the nature of habeas corpus, mandamus, prohibition, quo warranto and certiorari, or any of them, for any purposes other than those mentioned in clause (2) of article 32.
140. Parliament may by law make provision for conferring upon the
Supreme Court such supplemental powers not inconsistent with any of the
provisions of this Constitution as may appear to be necessary or
desirable for the purpose of enabling the Court more effectively to
exercise
Jurisdiction and powers of the Federal Court under existing law to be exercisable by the Supreme Court.
Special leave to appeal by the Supreme Court.
Review of judgments or orders by the Supreme Court.
Enlargement of the jurisdiction of the Supreme Court.
Conferment on the Supreme Court of powers to issue certain writs.
Ancillary powers of Supreme Court.
_123.jpg)
the jurisdiction conferred upon it by or under this Constitution.
141. The law declared by the Supreme Court shall be binding on all courts within the territory of India.
142. (1) The Supreme Court in the exercise of its jurisdiction
may pass such decree or make such order as is necessary for doing
complete justice in any cause or matter pending before it, and any
decree so passed or order so made shall be enforceable throughout the
territory of India in such manner as may be prescribed by or under any
law made by Parliament and, until provision in that behalf is so made,
in such manner as the President may by order prescribe.
ā (2) Subject to
the provisions of any law made in this behalf by Parliament, the Supreme
Court shall, as respects the whole of the territory of India, have all
and every power to make any order for the purpose of securing the
attendance of any person, the discovery or production of any documents,
or the investigation or punishment of any contempt of itself.
143. (1) If at any time it appears to the President that a
question of law or fact has arisen, or is likely to arise, which is of
such a nature and of such public importance that it is expedient to
obtain the opinion of the Supreme Court upon it, he may refer the
question to that Court for consideration and the Court may, after such
hearing as it thinks fit, report to the President its opinion thereon.
ā (2) The President
may, notwithstanding anything in clause (i) of the proviso to article
131, refer a dispute of the kind mentioned in the said clause to the
Supreme Court for opinion and the Supreme Court shall, after such
hearing as it thinks fit, report to the President its opinion thereon.
144. All authorities, civil and judicial, in the territory of India shall act in aid of the Supreme Court.
145. (1) Subject to the provisions of any law made by Parliament,
the Supreme Court may from time to time, with the approval of the
President, make rules for regulating generally the practice and
procedure of the Court includingā
(a) rules as to the persons practising before the Court;
(b) rules as to the procedure for hearing appeals and other matters pertaining to appeals including the time
Law declared by Supreme Court to be binding on all courts.
Enforcement of decrees and orders of Supreme Court and orders as to discovery, etc.
Power of President to consult Supreme Court.
Civil and judicial authorities to act in aid of the Supreme Court.
Rules of Court, etc.
_125.jpg)
(c) rules as to the proceedings in the Court for the enforcement of any of the rights conferred by Part III;
(d) rules as to the entertainment of appeals under sub-clause (c) of clause (1) of article 134;
(e) rules as to the conditions subject to which any judgment
pronounced or order made by the Court may be reviewed and the procedure
for such review including the time within which applications to the
Court for such review are to be entered;
(f) rules as to the costs of and incidental to any proceedings
in the Court and as to the fees to be charged in respect of proceedings
therein;
(g) rules as to the granting of bail;
(h) rules as to stay of proceedings;
(i) rules providing for the summary determination of any
appeal which appears to the Court to be frivolous or vexatious or
brought for the purpose of delay;
(j) rules as to the procedure for inquiries referred to in clause (1) of article 317.
ā (2) Subject to
the provisions of clause (3), rules made under this article may fix the
minimum number of Judges who are to sit for any purpose, and may
provide for the powers of single Judges and Division Courts.
ā (3) The
minimum number of Judges who are to sit for the purpose of deciding any
case involving a substantial question of law as to the interpretation of
this Constitution or for the purpose of hearing any reference under
article 143 shall be five:
ā Provided
that, where the Court hearing an appeal under any of the provisions of
this Chapter other than article 132 consists of less than five Judges
and in the course of the hearing of the appeal the Court is satisfied
that the appeal involves a substantial question of law as to the
interpretation of this Constitution the determination of which is
necessary for the disposal of the appeal, such Court shall refer the
_127.jpg)
question for opinion to a Court constituted as required by this
clause for the purpose of deciding any case involving such a question
and shall on receipt of the opinion dispose of the appeal in conformity
with such opinion.
ā (4) No judgment
shall be delivered by the Supreme Court save in open Court, and no
report shall be made under article 143 save in accordance with an
opinion also delivered in open Court.
ā (5) No judgment
and no such opinion shall be delivered by the Supreme Court save with
the concurrence of a majority of the Judges present at the hearing of
the case, but nothing in this clause shall be deemed to prevent a Judge
who does not concur from delivering a dissenting judgment or opinion.
146. (1) Appointments of officers and servants of the Supreme
Court shall be made by the Chief Justice of India or such other Judge or
officer of the Court as he may direct:
ā Provided that the
President may by rule require that in such cases as may be specified in
the rule, no person not already attached to the Court shall be
appointed to any office connected with the Court, save after
consultation with the Union Public Service Commission.
ā (2) Subject to
the provisions of any law made by Parliament, the conditions of service
of officers and servants of the Supreme Court shall be such as may be
prescribed by rules made by the Chief Justice of India or by some other
Judge or officer of the Court authorised by the Chief Justice of India
to make rules for the purpose:
ā Provided that the
rules made under this clause shall, so far as they relate to salaries,
allowances, leave or pensions, require the approval of the President.
ā (3) The
administrative expenses of the Supreme Court, including all salaries,
allowances and pensions payable to or in respect of the officers and
servants of the Court, shall be charged upon the Consolidated Fund of
India, and any fees or other moneys taken by the Court shall form part
of that Fund.
147. In this Chapter and in Chapter V of Part VI, references to any substantial question of law as to the interpretation of this
Officers and servants and the expenses of the Supreme Court.
Interpretation.
_129.jpg)
Constitution shall be construed as including references to any
substantial question of law as to the interpretation of the Government
of India Act, 1935 (including any enactment amending or supplementing
that Act), or of any Order in Council or order made thereunder, or of
the Indian Independence Act, 1947, or of any order made thereunder.
Chapter V.āComptroller and Auditor-General of India
148. (1) There shall be a Comptroller and Auditor-General of India
who shall be appointed by the President by warrant under his hand and
seal and shall only be removed from office in like manner and on the
like grounds as a Judge of the Supreme Court.
ā (2) Every
person appointed to be the Comptroller and Auditor-General of India
shall, before he enters upon his office, make and subscribe before the
President, or some person appointed in that behalf by him, an oath or
affirmation according to the form set out for the purpose in the Third
Schedule.
ā (3) The
salary and other conditions of service of the Comptroller and
Auditor-General shall be such as may be determined by Parliament by law
and, until they are so determined, shall be as specified in the Second
Schedule:
ā Provided
that neither the salary of a Comptroller and Auditor-General nor his
rights in respect of leave of absence, pension or age of retirement
shall be varied to his disadvantage after his appointment.
ā (4) The
Comptroller and Auditor-General shall not be eligible for further office
either under the Government of India or under the Government of any
State after he has ceased to hold his office.
ā (5)
Subject to the provisions of this Constitution and of any law made by
Parliament, the conditions of service of persons serving in the Indian
Audit and Accounts Department and the administrative powers of the
Comptroller and Auditor-General shall be such as may be prescribed by
rules made by the President after consultation with the Comptroller and
Auditor-General.
ā (6) The administrative expenses of the office of the Comptroller
Comptroller and Auditor-General of India.